16
off track
/ motorbladet
Hans Jørn Beck
Hans Jørn Beck
Da jeg startede med at køre trial i
begyndelsen af 70’erne sammen med
bl.a. Villy Kyndesen, startede vi med
at træne i nogle gravede huller i en
mark. Så da vi fik mulighed for at køre
i et stykke skov, der tilhørte mine for-
ældres nabo, var det jo helt fantastisk.
Og det blev ikke ringere af, at vi kunne
køre på trialcyklerne fra mine forældre
og de to kilometer ned til det fanta-
stiske terræn lige ned til vandet, med
ca. 30 meter høje skråninger/skræn-
ter, der oven i købet forandrede sig
næsten hvert år, på grund af væltede
træer og jordskred. Med andre ord: Vi
fik helt unikke forhold at træne i. Det
selvsamme terræn har gennem årene
være med til at udklække et hav af
danske mestre. Blandt andre Thomas
Pedersen, Jan Jørgensen, Kurt Hansen
og Peter Falk - og her er det kun
Eliteklassen, der er nævnt.
De fantastiske rammer har dog
altid været forbeholdt de få. Siden vi
startede med at køre der har vi haft en
gentleman agreement med ejeren om,
at aftalen kun gjaldt for 3-4 kørere, så
løb, klubmesterskaber eller lignende
var udelukket.
Men drømmen om en dag at kunne
invitere hele trialdanmark ned i ”vores”
skov har jeg haft i alle årene. En drøm,
som jeg dog altid måtte lade være ved
det. Et løb ville betyde, at vi også skulle
køre i naboskovene, og vi skulle have
lov til at køre igennem andre områder.
Men engang sidste efterår kom
Thomas Pedersen, der jo også har
grundlagt sin trialkarriere i netop
denne skov, med en bemærkning om
at han jo blev 40 i år. Han havde tænkt
på, at det da kunne være sjovt at lave
et trial i ”vores” skov. Jeg måtte lige
synke engang og høre, hvad han havde
tænkt sig.
Jo, vi skulle da køre både i den del af
skoven, vi kender, men også i nabo-
skoven. Mit spørgsmål var selvfølgelig
”kan vi det??” Det mente Thomas
godt, vi kunne få lov til. Han kender jo
både naboer og de andre skovejere,
så det var bare at sætte i gang. Efter
kort tid kunne vi sætte Skov trial i
kalenderen, og den lange venten hen
mod 2. maj kunne begynde.
2 Maj 2015 kørtes Skov trial i det mest
fantastiske område, man kan tænke
sig. 3 kilometer transport i meget
kuperet terræn, 11 af de længste sek-
tioner, vi har set i mange år, og jeg tror
aldrig der er kørt så mange højdemeter
i et dansk trial. Specielt på en sektion
var der ca. 25 meter højdeforskel fra
stranden, hvor sektionen startede, til
øverste punkt, hvor eliten skulle vende.
At vi så også var heldige at ramme den
eneste dag i maj med ordentligt vejr
hjalp selvfølgelig til at gøre dette trial til
en helt fantastisk oplevelse. Både for
kørere, men også for officials og ikke
mindst skovejerne, der selvfølgelig var
inviteret ud at se på løjerne.
Nyd selv billederne. Resultaterne fra
Skov trial kan ses på
dmusport.dkDRENGEDRØM BLEV
VIRKELIGHED
Hans Jørn Beck har haft en drøm om et særligt trial siden
starten af 1970’erne. I år blev drømmen virkelighed
Deltagerne til Skov trial.