MOTORBLADET OKT.2014 - page 34

34
motorbladet
I 1930 var der igen dramatik. Denne gang gjaldt det stemmeoptæl-
lingen på Sjællands Motor Unions repræsentantskabsmøde. Præsi-
dent Bendixen truede med at anlægge sag ved domstolene mod de
klubformænd, der havde betvivlet stemmeoptællingen!
Året efter, i 1931, måtte Bendixen i sin nytårsudtalelse udtale be-
klagelse over uenigheden i klubberne og udtrykke håbet om, at
DMU måtte få den fornødne arbejdsro og tillid i det nye år.
Det nåede han dog ikke at opleve, for den 7. juni 1932 afgik Ove
Bendixen ved døden, efter otte år som præsident for Danmarks
Motor Union.
Som formand for Dansk Motor Klub og sekretær i Danmarks Motor Union,
indtog Ove Bendixen en afgørende rolle i etableringen af Glostrupbanen.
Her ses han længst til venstre under præmieoverrækkelsen efter åbnings-
løbet 12. august 1922.
(Se meget mere om motorcykelsportens og DMU’s historie i 100
års jubilæumsbogen ”Pionerer og Verdensmestre”).
SMØRREBRØD TIL 400
Ove Bendixen var en kontrasternes mand. Ved siden af sit iltre tem-
perament kunne han også være den hyggelige og gavmilde person.
På et tidspunkt inviterede han alle Indian-ejere på sommerudflugt.
Man samledes i København og kørte i kortege ad Roskildevej –
en slange på 200 ildrøde Indian-motorcykler, med ejerne og deres
koner eller kærester på bagsædet. Ved Roskilde Fjord slog man
lejr, hvorefter to lastbiler kørte frem med smørebrød, øl og vand
til alle – sponsoreret af Ove Bendixen! I den situation elskede han
at være midtpunkt og opfatte sig selv som en kammerat for disse
unge mennesker.
HÆDRET AF SIN SAMTID
Ove Bendixen var ikke nogen lille mand, modsat de fleste af nuti-
dens aktive motorsportsudøvere. På grund af en stofskiftesygdom
havde han et ganske stort korpus, som sled hårdt på hjertet og
andre organer. Det var også denne sygdom, som alt for tidligt tog
livet af ham. Dagen efter han fyldte 48 år, døde han på Gentofte
Amtssygehus af en ondartet hjerte- og nyresygdom.
Forretningen Bendixen & Lindhardt blev videreført efter Ove Ben-
dixens død i 1932, idet enken, Signe Bendixen, trådte ind som
kompagnon. Firmaet fortsatte indtil 1943, hvor det blev overta-
get af den kendte bilmand A. Borch-Christensen, der hermed også
overtog Indian-importen.
Ove Bendixen var i sin samtid en så kendt person, at han var op-
taget i Den Blå Bog, og efter hans død rejstes en mindesten over
ham på Holmens Kirkegård på Østerbro i København – se foto.
Kilder:
De vigtigste kilder til denne artikel har været en biografi over Ove Ben-
dixen af Jan Lund-Jørgensen, Dansk Motor Klubs hjemmeside samt Politi-
kens nekrolog over Ove Bendixen, bragt 8. juni 1932. En særlig tak til Jan
Lund-Jørgensen og Leif Obbekær Hansen fra DVM.
Mindestenen over Ove Bendixen på Holmens Kirkegård i København.
I anledning af Danmarks Motor Unions 100 års jubilæum er mindestenen
blevet renoveret. Her lægger DMU’s generalsekretær, Kenneth Majkjær
Mikkelsen, en krans til ære for unionens præsident i 1924-32.
Teksten på stenen lyder: ”Grosserer Ove Bendixen, 1884-1932, Præsident
for Danmarks Motor Union. Danske Motormænd rejste dette minde.”
1...,24,25,26,27,28,29,30,31,32,33 35,36
Powered by FlippingBook