Background Image
Previous Page  14 / 40 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 14 / 40 Next Page
Page Background

14

motocross

/ motorbladet

heat skulle der køres, og danskerne

gik til opgaven med krum hals. Det

rakte til en placering som nr. 16 og en

direkte kvalifikation.

Om søndagen tælles pointene på

samme måde, men vinderen af

Motocross of Nations findes igennem

tre heat med hver af holdets to kørere

til start ad gangen. Allerede lørdag

tegnede der sig et billede af en duel

imellem de franske værter og holdet

med mest virak omkring sig, nemlig

det amerikanske. En duel, som det

ikke lod til, at andre kunne blande

sig i. De gæve danskere jagtede dog

sensationen. Nikolaj og Thomas var i

ilden i dagens første heat. 80.000 gale

mennesker var på lægterne. Spæn-

dingen hang så tykt over banen, at

den næsten kunne skæres. Desværre

startede kampen dårligt for de danske

krigere. Et styrt. En skadet skulder. Og

så måtte Thomas trække sig på første

omgang. Nikolaj kæmpede videre og

kom hjem med en placering som nr.

28 over mål. Ikke ideelt, men banen og

konkurrencen skød med skarpt imod

kørerne i rødt og hvidt.

Thomas var tvivlsom helt indtil starten

af andet heat, men med storebror

Stefan med sig på bommen bed det

danske stjernefrø tænderne sammen

og holdt ud. En plads som nr. 17 kom

han afsted med, trods et uheld i star-

ten. Stefan Kjer Olsen kom hjem lige

udenfor top 20, med en plads som nr.

21. Som så mange gange før skulle det

hele derfor afgøres i det sidste heat.

Nikolaj og Stefan i ilden og tusindvis af

franskmænd på deres tæer.

Braget fra startbommen til MXoNs

tredje heat og noget, der kan høres

verden rundt. Øjnene på stilke, neglene

imellem tænderne.

Nikolaj kørte igennem sidste heats

begivenheder som nr. 23, imens

Stefan kom hjem som nr. 29. Det rakte

til en placering som nr. 15 for Danmark

i det stærke felt. De store vindere blev

de franske værter, der med Romain

Febvre, Marvin Musquin og Gautier

Paulin kunne fejre anden triumf i træk.

Bleu, blanc, rouge vejrede over Ernée.

Marseillaisen gjaldede. Afspærringer

og hegn blev slået ned. Stemningen

alene kunne have blæst en omkuld.

Motocross of Nations 2015 endte med

at blive et af de minder, der altid vil stå

brændt fast i erindringen. For festen,

for farverne og som altid for en mand-

folkeindsats af de danske drenge.