36
dmu
/ motorbladet
Per Østergaard
Preben Knudsen
MX RUNDER FLERE
SKARPE HJØRNER
Da DMU’s Historisk Udvalg oprettede historie-portalen under
dmusport.dk,
opdagede man, at der var to jubilæer at fejre i 2015. DM i Motocross fylder
60 år og DM i Sidevognscross 50 år. Det skulle fejres
MX1 60 ÅR
På selve dagen for sidste afdeling
af DM i MX holdt Historisk Udvalg et
mestermøde på en kro i nærheden af
Nybølbanen. Alle mestre gennem de
60 år var inviteret. Gennem årene er
der kørt om 168 mesterskaber, som
er vundet af 55 forskellige kørere. Af
disse er 6 afdøde.
I alt 22 tidligere mestre mødte op.
Der var masser af gensynsglæde og
genopfriskning af gamle minder og
kampe. Nogle var svære at genkende
- og andre så ud som de gjorde for 20,
30 eller 40 år siden.
Efter mestermødet kørte alle til DM-af-
slutningen på Nybøl, hvor Sønderborg
Motor Club var så venlige at give frikort
til de gamle mestre. Som markering
af jubilæet var der udsat et flot sølvfad
til årets mester i MX1, som i direkte
historisk linje kan føres tilbage til
500cc, der indledte DM i Motocross i
1955. Fadet blev overrakt til den bedst
placerede dansker, Stefan Kjer Olsen,
af den ældste deltager i mestermødet,
Palle Høst Andersen, der var mester i
500cc i 1959 og ’61.
SIDEVOGNS-DM 50 ÅR
Også sidevognskørerne holdt et
mestermøde i forbindelse med
sidste afdeling af DM. De 50 danske
mesterskaber er vundet 23 forskel-
lige par-konstellationer. 5 mestre er
afdøde. Fra 1998, hvor mesterskabet
blev åbent nordisk, har 13 svenske par
vundet DM. Ud af de mulige mødte 18
frem til mestermødet – heriblandt alle
mestre fra de første 11 år, 1965-75.
Også for sidevognsfolket var der tale
om et glædeligt gensyn, hvor gamle
venskaber og revaliseringer blev gen-
opfrisket.
Årets mestre, Paule Bräsel og Jan Pe-
tersen fra Slagelse MX, fik i anledning
af 50 års jubilæet hver et flot sølvfad,
der blev overrakt af de allerførste
danske mestre fra 1965, Henning
Skraving og Ib Stjernekilde.
Et typisk stilstudie af historiens første sidevognsmestre, Henning Skarving og Ib Stjernekilde. Parret vandt det første mesterskab i 1965 og gentog bedriften i ’67. Siden vandt Skarving yderli-
gere 3 mesterskaber – to med Ove Johansen og et med Jørgen Jønsson i sidevognen. Billedet er udlånt af Ib Stjernekilde.