MOTORBLADET SEP. 2012 - page 11

11
motorbladet
speedway
Landstræner Anders Secher:
”De unge kørere leverede en vare, som man aldrig har set magen
til. De kørte så fint, og de gamle leverede også varen. Det var en
holdpræstation, og de kørte alle sammen røven ud af bukserne.
Man behøver ikke bekymre sig for dansk speedways fremtid. Hvis
man kan have to U21-kørere, der gør det så godt på et landshold,
så kommer det til at gå godt”
”Det var et helt vildt godt ræs. Det var fantastisk, at de her drenge
kunne gøre det. At det skulle gå så godt, havde jeg nok ikke helt
kunnet forestille mig.”
Holdkaptajn Niels-Kristian Iversen:
”Jeg turde ikke tro på det, men her er vi. Alle scorede point i dag
og det er nøglen til sejr. Jeg slår Jason Crump i heat 20 og så var
guldet i hus. Men vi skulle jo også have heldet for at vinde guldet. Vi
har skiftet ud på holdet, men viste at vi har forskellige kørere, som
kan klare det. Jeg har kørt godt hele året, og jeg er stolt af i dag.”
3 x HOLD-VM Nicki Pedersen:
”Det er helt vildt. Jeg kom hjem i torsdags og har været sammen
med gutterne siden da. Det har været helt fantastisk. Vi vinder helt
sikkert på vores team spirit. Vi blev nødt til at lukke for gassen på
grund af den uretfærdige joker-regel. Det var hårdt, og vi blev jo
lidt frustrerede undervejs, fordi vi hellere vil køre for at vinde end
at ligge og kigge os bagud. Men vi var snu og smarte, og træneren
lagde en god plan, og så lykkedes det jo alligevel. Vi er det eneste
hold, der ikke har spillet jokeren overhovedet i turneringen, og det
er en sejr i sig selv. Jeg er også meget imponeret over holdkam-
meraterne Mikkel B. Jensen og Michael Jepsen Jensen, der kun er
U21-kørere, men ikke lod sig påvirke af sagens alvor. Drengene gav
den 112%. Det var en fed fornemmelse og en rigtig god erfaring for
dem. Begge de unge drenge gav os virkeligt et løft.”
”Det er nu mit 3. HOLD-VM. Ove Fundin trofæet kom første gang i
hus i 2006 i Reading og i 2008 i Vojens og nu i 2012 Målilla. Fina-
len i dag er mit 25. HOLD-VM-jubilæumsløb.
Michael Jepsen Jensen:
Ӂrsagen til at det netop lykkedes for os at skaffe guld-medaljerne
til Danmark var især team work’et. Vi arbejdede allesammen godt
sammen. Efter triumfen var der ikke tid til at fejre guldmedaljerne,
idet de fleste af os skulle videre til Polen for at køre løb om sønda-
gen. Men jeg håber dog, at vi kan samles engang til vinter, hvor vi
har ordentlig tid, så vi rigtigt kan få det fejret sammen.”
1...,2,3,4,5,6,7,8,9,10 12,13,14,15,16,17,18,19,20,21,...84
Powered by FlippingBook