MOTORBLADET SEP. 2012 - page 74

74
motorbladet
Hvad er det bedste ved at deltage i Motocross of Nations?
Kim Alex Olsen:
”Det er at køre for nationen. Det er det, der
tæller. Og så det at køre mod alle verdensstjernerne. De tre
gange jeg har været med, har den største oplevelse været
at køre i Australien for fædrelandet.”
Søren B. Mortensen:
”Det er det, at køre imod de bedste
fra alle nationer. Det er jo som et OL, hvor de kommer fra
alle nationer. Første gang jeg var med, var i 1977 i Cognac i
Frankrig, men det jeg husker bedst, var fra den sidste gang
jeg var med. Her fik jeg en lagkage overrakt af Heinz Kini-
gadner, hvis far havde et bageri, fordi jeg var den kører i
feltet der havde været med flest gange. Det var stort at blive
kaldt over speakeranlægget, mellem alle de store stjerner.”
Nikolaj Larsen:
Det må være det med at køre imod de tre
bedste fra hvert land. Og så er det også fedt at repræsen-
tere Danmark.
Kasper Jensen:
Det er helt sikkert at man kører for sit land
foran så mange tilskuere. Gør man det godt bliver man en
helt, gør man det dårligt, falder det også tilbage på en selv.
Mikkel Caprani:
Det fedeste ved Des Nations er, at man
skal køre heat imod de bedste i verden. Især holdet fra USA
som alle snakker om og læser om. Det er det største løb på
året, og når det nu ligger i Belgien, som er en af de største
motocross-lande og base for mange fabriksteams, tror jeg
der kommer rigtig mange mennesker til årets udgave.
Brian Kjær Jørgensen:
Det fedeste ved Motocross of Nati-
ons er helt klart, at man kører mod verdens bedste moto-
crosskørere.
1...,64,65,66,67,68,69,70,71,72,73 75,76,77,78,79,80,81,82,83,...84
Powered by FlippingBook