9
motocross
/ motorbladet
GER
Bastian Bøgh Damm er ikke noget nyt
fænomen. Allerede da han kørte 65cc,
stjal han rampelys over hele Europa,
så da han inden sæsonen rykkede til
Kawasakis officielle satsning i 85cc,
Stabile Kawasaki MX Team, var der
en del, der havde et vågent øje på
den danske ungersvend. Siden da
har 2015 budt på rigtigt mange løb i
udlandet. Talentet og farten er blevet
testet hver gang, og kulminationen
kom så i et par uger midt i juli, hvor
henholdsvis EM og VM i 85cc skulle
afgøres i Letland og Spanien. Indtil da
havde Bastian Bøgh gjort det hæderligt
og sørget for at kvalificere sig til den
afgørende EM-afdeling i lettiske Ke-
gums. Men da starten først gik til det
mudderplagede løb, var det med en
klogt kørende dansker på fremmarch.
To sikre fjerdepladser blev de til i de
to heat, og det var nok til en EM-sølv-
medalje. Klog kørsel kan mange gange
være nøglen i motocross.
Fra våde Letland skiftede scenen
drastisk til VM i Spanien ugen efter.
El Molar var badet i sol, og den hårde
bane stod i skærende kontrast til
regntunge, sandede, Kegums. Men
her beviste Bastian Bøgh, at han altså
også mestrede denne type underlag.
Imellem kørere fra hele verden sørgede
han for at komme på podiet igen,
denne gang som bronzevinder. En fan-
tastisk bedrift for den unge mand, der
da også er lykkelig for sine medaljer.
Det er ikke meget, vi har set til Bastian
Bøgh i Danmark i årselvom vi – i hvert
fald en enkelt gang – har set ham
hjemme til en afdeling af DM i A85.
Hans engagement i Holland har bety-
det, at de fleste løb, han har deltaget i,
har været dernede. Men hvad kommer
fremtiden til at bringe? Og hvad kan vi
ellers forvente af ham? Næste år skal
Bastian Bøgh op på en større maskine,
og så skifter paradigmet igen. Kan han
høste lige så meget succes på den?
MB:
Da sæsonen gik i gang, havde du
så regnet med medaljer til VM og EM?
BBD:
”Nej, det havde jeg ikke regnet
med, men jeg havde naturligvis en
drøm og et håb om at klare mig godt.”