MOTORBLADET APR.2013 - page 12

12
motorbladet
motocross
Supercross i Herning er altid noget helt specielt for motocrosskøre-
re og fans - specielt efter eventet er rykket over i Jyske Bank Boxen.
Det er det første løb på året, hvor sæsonen ikke rigtigt er gået i
gang og alle er sultne efter at få noget ræs ind under huden. I år
skete der så noget helt specielt. Danmark fik en ny stjerne, som
kom fuldstændigt ind fra sidelinjen, uden at have været igennem
børnerækker, træningsskoler, talentperiode og alt muligt andet.
Han kæmpede hverken om point eller heatsejre, men stod til gen-
gæld for en stor del af underholdningen, da han og en lille håndfuld
kørere fra fmx4ever, var i rampelyset i kun ca. 2 x 20 minutters
show. Det er selvfølgelig freestyle køreren Alex Porsing vi snakker
om, og selvom han kun har kørt freestyle i mindre end et år, så er
der ingen tvivl om, at der var en ny dansk stjerne til stede ved Her-
ning Supercross i Boxen 2013.
Alex Porsing havde på forhånd fået besked på, at Herning ville blive
den store test for ham, og hvis han kunne leve op til forventninger-
ne, ventede der ham en kontrakt med fmx4ever. Den kontrakt er nu
underskrevet, og Alex står noteret på freestyle teamets hjemmesi-
de som værende F4E - Young Gun.
”Det var en fed fornemmelse. Jeg kan huske for et år siden, da jeg
var inde og se Supercross, og tænkte, at det kunne være fedt, hvis
jeg skulle køre med der. Og nu var jeg der så. Det var vildt fedt”
siger Alex Porsing.
I maj måned skal Alex igen optræde med fmx4ever teamet til det
verdenskendte Erzberg Enduroløb, men inden da skal han ned til
teamet for at vænne sig til den nye KTM motorcykel, som han frem-
over skal køre på, fordi de er blandt sponsorerne af fmx4ever. Og
efter det, skal der planlægges endnu flere shows, som Alex skal
køre i løbet af året.
Der er imidlertid også noget andet, som Alex skal bruge tid på i
2013, for da han blev interviewet efter showet i Boxen, fik han lovet
det begejstrede publikum, at han ville lavet et backflip i Boxen i
2014. Et løfte, som han er fast besluttet på at overholde.
Han er imidlertid fuldt ud klar over, at det kræver en stor trænings-
indsats, hvis han skal lave backflip om et år: Der skal springes i
skumgrav og først skal det øves på BMX, så på lille crosser, på
stor crosser og til sidst skal den landes en masse gange på jorden,
inden springet kan laves på ramperne i Herning.
Ny freestylekører tog publikum med storm ved Supercross i Jyske Bank Boxen.
Alex Porsing har kørt speedway i 15 år
Tekst: Martin Wigh Knudsen Foto: Nanni Oxbøll
En stjerne blev født
For blot 1et år siden begyndte Alex Porsing at springe nogle
freestylehop på sin crossmaskine, og besluttede sig for at
lægge speedwayen på hylden. Siden er det gået rigtigt stærkt.
1...,2,3,4,5,6,7,8,9,10,11 13,14,15,16,17,18,19,20,21,22,...36
Powered by FlippingBook