MOTORBLADET APR.2013 - page 15

15
motorbladet
offtrack
Ved middagstid torsdag d. 28/3 startede turen mod Uddevalla i Sve-
rige. Team Fie-K-Trial, bestående af Fie, Stefan Larsen og den gamle
(far) tog turen600kmop igennemSverige. Vupti, kl. 18.45kørte vi ind
på Glimminge motorstadion, kendt fra VM i både motocross og Trial.
Sofie Sørensen og hendes team rullede ind et par timer senere, de
mente at en lille omvej var tiltrængt oven på en lang sejltur.
Faciliteterne på området er fantastiske: køkken, baderum med sau-
na, fitnessrum og ikke mindst el og vand på parkferme’en, som på
en bedre dansk campingplads. Jo, de kan et eller andet hinsidans.
Efter en - for nogen - god nattesøvn og et solidt morgenmåltid var
det tid til at gøre cykler klar; solen skinnede fra en skyfri himmel og
det var -6°C men vindstille.
Når man holder imellem diverse fede autocampere og en teambus i
turistbus-størrelse føler man sig lidt lille i en Ducato. Men det skulle
senere vise sig at det var os, der havde ”grejet” i en snæver vending
(vi måtte lige donere et gashåndtag). Selv om vognparken var flot
og de norske jenter og svenska flika var super dygtige (og vant til
klipper), er snobberi et totalt ukendt begreb - sjældent har vi følt
os mere velkomne.
Klokken nærmede sig 8.30 og det var tid til at varme cykler op. Fie
skulle køre på den nye GasGas 125, som hun fik leveret tirsdag, så
der var spænding om hun på en halv time kunne vende sig til den
nye eller den gamle maskine skulle på klipperne. Det viste sig ikke
at være et problem, og den gamle GasGas blev overhovedet ikke
startet.
Klokken 9.10 var der samling foran klubhuset. Pigerne blev delt i
grupper med hver deres træner. Fie og Sofie havde håbet at køre
sammen, men den gik ikke, så der var sommerfugle i maven.
Først skulle der varmes op, og så ud at køre. Trænerne gik roligt til
værks for at finde niveauet, og de første timer blev brugt på nogle
sektioner, der godt kunne have været i Danmark.
Middagspause, og så gik det mod klipperne.
Jeg var ved at rydde af bordet, da Stefan pludselig udbrød: ”Det er
sgu da ikke Fie deroppe. Jo det er hende med rygsækken.”
Jeg måtte lige kigge en ekstra gang, for hvordan f.... var hun kom-
met derop? Det blev da også konstateret, at sådan en GasGas kan
flyve - indtil den bliver stoppet af en fodhviler. Så sætter man en ny
på og kører videre.
Nu blev der strammet op på niveauet og som Poul (Sofies far) sag-
de under aftensmaden: ”a tror a er nødt til både at have piller og
guldøl hvis det bliver værre (læs: sværere) i morgen”.
Efter workout og aftensmad gik de trætte piger tidligt i seng.
Lørdag var temperaturen igen -6°C, men nu blæste det. Samling kl.
9.30, og til pigernes store lettelse fik alle de samme trænere som
fredag. Igen en blød opstart, og så noget mere kød på om efter-
middagen. Man er heldig, når ens træner arbejder på et sygehus;
så efter at være blevet lappet sammen efter et styrt er det op på
klipperne igen.
Træningen sluttede kl. 16.00, bilen blev læsset og så sydpå. Det
var en fantastisk oplevelse at prøve kræfter med terrænet der er
meget anderledes end herhjemme. Trænerne Adam Thiger, Emil
Gyllenhammar, Henrik Christiansen, Christoffer Danielsson, Leif An-
dersson, Marcus Eliasson var rekrutteret blandt de bedste svenske
kørere og de gjorde et kanon job.
En stor tak til arrangører og trænere, vi kommer gerne igen.
Dansk pige-trial i fremgang
Dansk trial fortsætter fremgangen, og det betyder også, at
der som noget nyt er begyndt at komme piger ind i vores
dejlige sport. Når der køres løb, kører pigerne mod drenge/
herrer i de samme klasser.
Det giver anledning til en masse sjov, og der er ingen tvivl
om at pigerne giver drengene kamp til stregen.
Trial er i høj grad baseret på, at koncentrationen kan hol-
des, og at man har trænet og øvet de små detaljer igen og
igen. Dette mestrer pigerne i så høj grad, at vi ofte finder
pigerne på toppen af skamlen, når løbet er forbi.
I øjeblikket er der to piger på det danske talenthold – Trial
Team DK - nemlig Sofie og Fie. De har begge gjort store
fremskridt, og der er ingen tvivl om at vi ser en del mere
til dem i fremtiden. Der er håb om, at Danmark inden de
næste år kan få et pigehold med til Trial des Nations – og
med det materiale som vi har på vej, skal det nok lykkes.
Vi håber at endnu flere piger får øjnene op for mulighederne
i trial, og dermed styrker det fællesskab, som allerede er
så godt i gang.
Fie Andersen pa ny GasGas 125 - og masser af ga-pa-mod.
Sofie Sørensen giver sig 100%, og viser hvorfor hendes far
havde lidt nerver på.
1...,5,6,7,8,9,10,11,12,13,14 16,17,18,19,20,21,22,23,24,25,...36
Powered by FlippingBook