MOTORBLADET APR.2013 - page 20

20
motorbladet
Skandinavisk roadracing kan godt glæde sig til en ny kører. Han er
ekspert i at opsætte RR-maskiner og har kørt roadracing på så højt
niveau, at han har deltaget i en afdeling af World SBK. Japanske
Toru Suzuki Bove, der debuterer i dansk roadracing dette forår, er
46 år, og kommer hertil med en helt speciel forhistorie. Hans kone
Maiko er dansk født, og sammen satte parret og deres to børn kur-
sen mod Danmark, da katastrofen på Fukushima indtraf.
Toru har været aktiv i Greenpeace og er kendt som en af ”Tokyo
Two”, der afslørede handel med ulovligt hvalkød tilbage i 2008.
De to systemkritiske aktivister blev udsat for lange afhøringer på
grund af afsløringerne og tilbageholdt uden sigtelse i så lang tid, at
Amnesty International iflg. Wikipedia har påtalt fremgangsmåden.
Toru og hans makker Sato blev efterfølgende sigtet for indbrud og
tyveri. Kort efter indtraf katastrofen i Fukushima.
Atomuheld
bragte Toru
til RR
Toru Bove var tæt på katastrofen, da det japanske atomkraftværk Fukushima brød
sammen. Nu er han klar til dansk roadracing
Tekst: Jesper Mott Sundstrøm Fotos: Privat
Toru og hans kone Maiko valgte at forlade Japan for evigt. De drog
afsted i al hast, måtte efterlade stort set alle ejendele og nøjes
med de ting de kunne have i et par tasker. Målet var egentlig Dan-
mark, hvor Maiko er født, men da de danske regler omkring op-
holdstilladelse er strenge, endte familien i Trelleborg i Sverige.
Comeback på vej
Toru har været aktiv i japansk roadracing i mange år og skulle efter
sigende være ekspert, når det angår opsætning af sin racer og har
cirka 13 års erfaring med opsætning, hvilket flere danskere drager
nytte af, når Toru underviser i kunsten at opsætte RR-maskiner.
Som kører forbereder Toru et comeback i RR i Skandinavien. Vi kan
forvente at se ham gennem sæsonen på de danske baner og til
flere afdelinger af DM.
Toru har som sagt deltaget under store SBK-løb, men understreger,
at han stadig først skal finde farten, inden han vil være i stand til
at true de store navne i DM-serien. Målet er på længere sigt at
komme mere rundt i Europa og køre samt gerne prøve kræfter med
VM-serien.
En ny Honda Fireblade er blevet skaffet hjem med stor hjælp fra
Aagesen MC og Honda Danmark. Motorcyklen er ved at blive trim-
met, så den kan være konkurrencedygtig. Toru virker meget tændt
på DM-serien og tror på, at han kan blande sig i toppen sidst på
sæsonen, når farten er fundet.
Motorbladet: Er du forberedt til sæsonen?
Toru: Ja vi er ved at være det færdige selvom vi kom lidt
sent i gang.
M: Har du farten til at følge med?
T: Jeg skal først finde farten. Når jeg har fundet den, skal
jeg nok kæmpe om pladserne. Jeg ved dog ikke hvor gode
de er i DM-serien.
M: Kender du noget til dem der kører i serien?
T: Jeg kender en smule til nogle af kørerne, men ved ikke
hvor højt nivauet er.
1...,10,11,12,13,14,15,16,17,18,19 21,22,23,24,25,26,27,28,29,30,...36
Powered by FlippingBook