Previous Page  19 / 40 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 19 / 40 Next Page
Page Background

19

motocross

/ mb

Emil Larsen er en kendt figur i dansk

motocross, og han har de seneste

sæsoner været en af Danmarks mest

aktive motocrosstrænere, ligesom

han har assisteret DMU. Den opgave

bliver nu udbygget. Emil Larsen har

nemlig fået en ny stilling, der betyder

at han kommer til at stå for meget

af talentudviklingen i Danmark. Han

bliver manden med svarene, når klub-

ber, talenter og deslige har spørgsmål

om, hvordan man træner rigtigt for at

blive så god til motocross som muligt.

Officielt hedder det “talent- og

ATK-træner.” Motorbladet bad ham

gøre os lidt klogere på fremtidens

talent- og elitesatsning for dansk

motocross.

MB: Forklar os hvad din nye

position går ud på?

Emil Larsen: ”Min nye position går ud

på at udvikle og coache vores unge

motocrosskørere til at træne rigtigt -

teknisk, fysisk, mentalt. Forhåbentlig

kan jeg hjælpe kørerne godt på vej

til en sund og lang karriere indenfor

motocross. Derefter skal jeg hjælpe

vores klubber med implementering af

ATK (Alders Relateret Træningskon-

cept). Dette koncept bygger på, at vi

træner de rigtige ting i den rigtige al-

der. Vi tror på, at det vil gøre sporten

mere attraktiv på længere sigt - og

samtidig gøre sporten mere sikker

for vores udøvere ude i klubberne.

Forhåbentlig kan det alt i alt øge

vores talentmasse på den lange bane.

Dette hænger sammen med, at jeg

underviser på DMUs klubtræner-ud-

dannelse og forsøger at dygtiggøre

trænerne i ATK-konceptet. Samtidig

med at jeg vidergiver nogle af mine

egne erfaringer indenfor motocross-

træning og undervisning.”

MB: Hvordan afviger det fra at

være ”landstræner”?

Emil Larsen: ”En landstræner arbejder

udelukkende med eliten og deres

aktiviteter. Ikke at vores elitesatsning

er glemt, men vores topkørere har

allerede nogle gode folk omkring sig

i deres respektive teams. De ved,

jeg er der som sparring, når det er

nødvendigt, og har et ekstra øje på

banen, når jeg er til stede. Men mine

arbejdsopgaver er rettet mere mod de

unge talenter og det bredere arbejde

ned igennem klubberne, i form af ATK

og klubtræner-uddannelse.”

MB: Hvordan kommer det til at

påvirke din egen skole?

Emil Larsen: ”Jeg er både glad og

stolt over det, jeg opnået med min

(Fortsættes side 20)