MOTORBLADET FEB.2013 - page 23

23
motorbladet
offtrack
Ny enduro-klub startede sæsonen med et DM i extrem enduro i en grusgrav i
Balle. Også føret var ekstremt udfordrende: sne og is
Tekst: Dan Uno. Fotos: Privat
Extrem opstart
Den nystiftede enduroklub Enduro Danmark Vest under Børkop Mo-
tor Sport kickstartede endurosæsonen søndag 27. januar med en
ordentlig gang bammelam: DM i Extrem Enduro.
Løbet blev kørt i en grusgrav i Balle på Djursland, og sporet var lagt,
så der var kam til selv det værste garn.
Vejret bidrog med frost, sne og is, hvilket gjorde at pigdæk var
tilladt på dagen. Små 30 spændte kørere var mødt op til start. Et
meget blandet felt, med folk fra både Sverige og Tyskland. Også to
trialkørere var mødt op. Der blev kørt to heat á halvanden time, i
samme spor, blot hver sin vej. Dermed var der tre timers kørsel i alt.
I 1. heat var sporet ekstra svært, da sne og frost bød på glatte
opkørsler – og nedkørsler! – som gav lidt tumult på de første om-
gange, til sneen var kørt af, og overfladen ”revet op”. Folk asede og
masede, lavede backflip med cyklen, måtte ned igen for at få mere
tilløb og gav den så endnu et forsøg. Specielt kørerne i klassen
uden pigdæk havde nogle forrygende oplevelser...
Efter 1. heat blev sporet vendt, folk fik tanket cyklen og kroppen op,
og 2. heat blev startet. Nu var der mere bid i sporet, men der var
så også nogle nedkørsler der var blevet til opkørsler. Meget interes-
sant, kunne man vel kalde det. Og noget udfordrende nogle steder.
Der var enkelte, som ikke dukkede op til 2. heat. De havde vist fået
nok tæsk i 1. heat, og en enkelt havde forstuvet en fod.
Men alt i alt en fantastisk dag, der endog bød på lidt snevejr i slut-
ningen af 2. heat. Folk havde det hårdt, men sjovt, hvilket grinet i
hjelmen afslørede. Det var andet år DM i extrem enduro blev kørt,
og konceptet holdt også vand i år, så der er lagt op til en tradition
nu.
Besøg facebook-gruppen Enduro Danmark, hvis du har lyst til at se
film fra DM i extrem enduro.
DM-titler extrem enduro 2013
Guld:
Thomas Kongshøj
Sølv:
Peter Weiss
Bronze:
Benny Menzel (fra Tyskland – og UDEN pigdæk!)
1...,13,14,15,16,17,18,19,20,21,22 24,25,26,27,28,29,30,31,32,33,...36
Powered by FlippingBook