Nr. 1 - FEBRUAR 2015 - page 26

26
road racing
/ motorbladet
Keld Sommer
Allan Høgholm
I 1990 indløste René Prang for første
gang RR-licens, og i sin 25 års
jubilæumssæson kunne han lade sig
hylde i Cirkusbygningen som årets
Roadracing-kører 2014. Motorbladet
har taget en snak med manden fra
Kjellerup i Jylland, der i den grad
har sat sit aftryk i dansk, nordisk og
europæisk RR.
René Prang er 45 år, uddannet
automekaniker og underviser i dag
på teknisk skole i Viborg. Han bor
sammen med Lena og sammen har
de børnene Emil på 5 Thea på 8 år.
Rene har også datteren Line på 19
år.
BENZIN OG FART I BLODET
Som 18-årig blev der kørt stærkt på
landevejene, som regel alt for stærkt.
-Når jeg ser tilbage på dengang, kan
det undre mig, at vi slap levende
fra den måde vi kørte på. Det var
ikke for klogt, siger René Prang
eftertænksomt.
I den lokale mc-klub lå et svensk mo-
torcykel-magasin med en artikel om
et slags kørekursus på Anderstorp.
René Prang var klar til en tur derover.
Han kiggede på sin Yamaha XJ
900 med kardantræk og tænkte,
at den nok ikke egnede sig til en
rigtig racerbane i Sverige. Den blev
byttet ind i en handel med en spritny
Suzuki GSX R 750 og afsted det gik
til Anderstorp. Turen gik udmærket,
det var sjovt at køre på bane, og der
var tændt noget i ham. På trods af
oplevelsen på banen var farten stadig
i kroppen, og nærmest på vej hjem
fra Sverige gik den ikke længere.
Kørekortet blev inddraget af ordens-
magten, det var slut med landevejs
kørslen i hvert fald for et par år. Den
spritnye Suzuki blev returneret.
På opfordring meldte René Prang sig
ind i AMK og tog til debutantkursus
på Ring Knutstorp. Han fik Klavs
Lyngfelt som instruktør og roadra-
cing-karrieren kunne begynde. Efter
bare to løb var der optjent point nok
til A-licens, og René Prang drog til
en DM-afdeling på en svensk bane.
Dengang var det ikke usædvanligt
med mere end 200 tilmeldte kørere
til et DM-stævne, og en tilmelding var
ikke ensbetydende med en startplads
til selve racet. Første gang René
Prang skulle kvalle ind til et A-løb, gik
det ikke godt, og han måtte affinde
sig med en 5. plads i et trøsteløb. Da
turen gik hjem til Danmark, var René
Prang færdig med at køre roadra-
cing. Skuffelsen over ikke at slå til,
at måtte acceptere et taberrace og
så ovenikøbet blive nr. 5, det var for
meget for den intetanende rookie,
som han reelt var.
Han besindede sig dog, for der var
noget, der dragede ham til sporten.
Han kunne ikke lade være med at
tage til den sidste DM-afdeling det
år og fik afsluttet sin første sæson
hæderligt.
DE MANGE TITLER OG INTERNA-
TIONALE RACERLØB
I 1991 købte René en Honda RC30
af Klavs Lyngfeldt og kørte sin første
fulde DM superbike sæson med A
licens, en sæson, han sluttede som
nr. 6. I 1994 og 99 og 2014 blev
han Danmarksmester, og i 93, 97,
99, 2000 og 2014 blev han nordisk
mester. I 1994 fik René debut i
EM-serien, der dengang blev vist
på Eurosport og var på meget højt
niveau. I det første løb kørte han sig
til en podieplads på Most i Tjekkiet.
Det skulle blive hans bedste resultat
i EM-serien, der i 1996 blev lagt
ind under VM og siden da aldrig er
genopstået som en serie.
En af René Prangs styrker i forhold til
hans konkurrenter i Danmark er den
internationale erfaring, som han har
fået tidligt i karrieren. Han har kørt i
Pro SBK i Tyskland og har også haft
enkelte visitter i British SBK. Den helt
store oplevelse kom, da et wildcard
til en afdeling af World Superbike
på Oschersleben landede på bordet
efter hans NM-titel på en Yamaha R7
i 2000. René tog uimponeret derned
og sluttede som en flot nr. 21 ud af
36 startende.
DRØMMEN DER BRAST
Dermed var der grundstenen til en
fuld sæson i WSBK lagt, og alle sejl
blev sat. Desværre gik det helt galt
på en af de første træningsture, og
det sluttede med en voldsom highsi-
der, hvor René kom alvorligt til skade
og måtte indse, at vm-toget var kørt.
Uden ham.
Direkte adspurgt om han føler sig
mere ramt af skader end andre, siger
René Prang:
-Når jeg ser på, hvor meget jeg er
gået i stykker, føler jeg mig nok mere
ramt end andre, men sådan er det.
Samtidig har jeg ikke skånet min
krop for noget som helst. Hver gang
jeg røg af, var det med at komme til-
bage i sadlen så hurtigt som muligt.
Uanset hvor mange ribben eller andre
knogler, der var brækket, skulle jeg
bare afsted, ellers var mesterskabet
jo væk for den sæson. Det kunne jeg
ikke holde ud at tænke på, siger han.
-Dengang var lægerne på banen
rundhåndede med smertestillende
indsprøjtninger, og der var andre
præparater til rådighed. Når jeg ser
tilbage, var det ikke lige klogt hver
gang, og jeg ville aldrig acceptere,
hvis de unge kørere, jeg arbejder
med nu, gjorde det samme som jeg
gjorde dengang. Vi var ikke hårdere i
filten dengang, slet ikke. Det var bare
en anden tid end det er nu.
TITLEN OG HÆDEREN
Hædringen til årets kører kommer
efter René Prangs comeback, hvor
han vandt DM og NM i super-
sport-klassen efter den langvarige
skade, han pådrog sig i 2008 - en
historie, vi fortalte om i sidste udgave
af Motorbladet
-Titlen som årets roadracing kører
2014 er jeg vildt stolt af. Det betyder
faktisk meget mere for mig end jeg
troede det ville gøre, slutter årets
roadracing kører, der heldigvis også
er at finde på start gridden i 2015.
25 HURTIGE ÅR
Årets Roadracing-kører René Prang har kørt stærkt i
25 år. I januar blev han hædret
1...,16,17,18,19,20,21,22,23,24,25 27,28,29,30,31,32,33,34,35,36,...40
Powered by FlippingBook