Nr. 1 - FEBRUAR 2015 - page 19

19
motocross
/ motorbladet
Mikkel Wendelboe #591
Mikkel Wendelboe #591
Dansk Motorsport Award i Cirkusbygningen, set med motocross-briller
MOTOCROSS PÅ
DEN RØDE LØBER
Den blev bygget til heste pyntet i
fjer, men huser nu hestekræfter i
spotlysets skær. Allerede på afstand
kan man fornemme, at der skal ske
noget særligt i Cirkusbygningen i
aften. Luften sitrer. Der lugter stadig
af svedent gummi. Foran bygningens
indgang holder den moderne
æras stridsheste. Som blinkende
rustninger i kulfiber. Racerbiler og
motorcykler byder velkommen, og
et par lettere forvirrede piger tager
imod billet. De kompenserer med et
smil, og det virker. I indgangen er der
pyntet op til fest, og det første mine
øjne fanger er en crossmaskine bag
stofhegn. Måske fordi jeg er farvet.
Måske fordi sådan en bare har en
anderledes tiltrækning end alt andet
her i verden? Ligesom motorsport
fordrejer hjernen på de fleste. Den
moderne tids eneste rigtige eventyr.
Dansk Motorsport Award tordner
igennem for fulde huse. Det står
klart i bygningens bug. Folk fylder
op i salen fra øverst til nederst, og
hist og her anes et kendt ansigt fra
TV-skærmen. De fleste er kendt for
at køre i meget dyre biler, men også
en enkelt eller to for at navigere rundt
på to hjul. Et fremmøde, der giver
forhåbninger om, at massemedierne
denne gang ikke blot er til stede for
at skrive om Kevin Magnussen. (Et
håb, der viste sig lige så realistisk
som at vinde en verdenskrig med
slangebøsser). Jimmy Bøjgaard leder
med vanlig kæk stil aftenen sikkert
afsted, og som priserne langes over
scenen, kommer vi nærmere det, det
drejer sig om. De kategorier hvor vi
har de gæve crosskarle med. (Sub-
jektivitet? Stands! Motocross-journa-
list? Lad gå.)
(fortsættes)
”Det er som om, den brave gut
fra Silkeborg stråler lidt klarere
end de afgående stjerner, han
står iblandt på scenen.”
13-årige Mikkel Haarup i fint selskab efter prisuddelingen. Der var både klap på skulderen fra præmiepiger, Kevin Magnussen og Prins Joachim. Foto: Allan Høgholm.
1...,9,10,11,12,13,14,15,16,17,18 20,21,22,23,24,25,26,27,28,29,...40
Powered by FlippingBook