Previous Page  14 / 40 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 14 / 40 Next Page
Page Background

14

motocross

/ mb

MB: Prøv at tale os lidt igen-

nem den her sæson. Hvordan

var optakten? Hvordan var

forventningerne? Og hvordan

var selve sæsonen til DM?

Nichlas Bjerregaard: Jeg synes

egentlig at min forberedelse var rigtig

god, men kort før det første løb satte

jeg benet i jorden og slog mit knæ til

en træning. Det endte med at komme

til at drille mig lidt i den første del af

sæsonen. Forventningerne var at få

kørt et dansk mesterskab i hus igen.

Udenlands var målsætningen egentlig

bare at få lavet en del stabile heat og

få så mange point i ADAC MX Ma-

sters som muligt, men første afdeling

af den serie endte i et styrt i første

sving ... Og hele ADAC-sæsonen har

bare ikke været noget at skrive hjem

om i år. Farten har været der, men det

var bare ikke nok.

MB: En sæson er selvfølgelig

ikke kun DM, så hvordan

føler du at sæsonen er gået i

udlandet?

Nichlas Bjerregaard: Jeg kørte mit

første EM i MX2 i Lommel, hvor det

egentlig gik rigtig fint. Jeg lå nummer

8 i den første del af heatet, og endte

som nummer 15 efter et lille styrt, og

i andet heat endte jeg lige udenfor

pointene.

Min DM-sæson har også været noget

op og ned, må man sige. Men jeg vil

sige, at farten har været der hele sæ-

sonen, men heldet har ikke helt været

der. Jeg startede første afdeling med

en førsteplads, og så en plads som

nummer nogle og tyve, efter et andet

heat kun i tredje gear. Et lille styrt

på Hedeland ødelagde min dag der.

I Svendborg kom jeg hjem med to

førstepladser, hvilket var fint, og jeg

fik hentet lidt i den samlede stilling.

På Mors endte jeg med at få den røde

plade tilbage, på trods af et heat i

mudder, og med en cykel der gik ud en

gang imellem. Næstved endte med

at gå helt godt, med en banerekord

i tidskval’en, to heatsejre og det

danske mesterskab i hus!

MB: Du endte med at blive

dansk mester: kan du prøve

at tale os igennem den følelse

det giver? Var den anderledes

denne her gang, i forhold til

sidste gang?

Nichlas Bjerregaard: Jamen, at blive

dansk mester igen i år var jo mega

fedt! Jeg er helt sikkert lige så glad

i år som sidste år. Men jeg vil måske

mene, at jeg faktisk havde forventet

lidt at kunne vinde det i år, i modsæt-

ning til sidste år. Jeg vidste, at det

kunne lade sig gøre denne her gang.

MB: Vinteren er over os, og

det betyder at der kigges frem

imod næste sæson. Hvordan

arbejder du frem imod den nye

sæson?

Nichlas Bjerregaard: Jeg træner så

meget det er muligt for mig. Jeg har

desværre ikke mulighed for at tage

sydpå så ofte som jeg gerne ville op

til næste sæson, for jeg har stadig en

uddannelse, jeg lige skal have gjort

færdig først. Men altså, jeg gør så

meget, jeg overhovedet kan for at stå

klar til næste år.

MB: Hvilke serier og løb skal

du køre næste år? Og hvordan

håber du at det kommer til at

gå? Kommer du til at gentage

dit DM?

Nichlas Bjerregaard: Planen er, at

jeg skal køre EMX250 og ADAC

Youngster i den kommende sæson, og

jeg håber selvfølgelig på nogle mere

stabile heat og nogle gode resultater

i begge serier!

MB: En lille fugl har sunget om,

at du satser alt på motocross

næste år, og fokuserer på

ADAC MX Masters og en fuld

sæson i EM. Hvilke tanker

har du gjort dig omkring den

beslutning? Hvordan håber du

at det kommer til at gå?

Nichlas Bjerregaard: Planen er, at der

skal fuld gas på motocrossen efter

marts, når jeg er færdig med min ud-

dannelse. Jeg håber på mange flere

timer på cyklen og forhåbentlig vil

det give noget fart og mere stabilitet

fremover. Jeg har lidt besluttet mig

for, at jeg vil give den fuld gas, nu når

jeg endelig har muligheden, for at se

hvad jeg kan drive det til. Altså inden

jeg skal på plejehjem!

MB: Drømmer du om at slå helt

igennem, og kunne leve af

din sport? Hvordan lyder den

langsigtede plan for #377?

Nichlas Bjerregaard: Den helt store

drøm var da, hvis man kunne komme

til at leve af det, man brænder mest

for. Det er jo ikke så nemt, men jeg

vil helt sikkert gøre alt, hvad jeg

overhovedet kan for at drive det så

langt som overhovedet muligt!

MB: Og så her til sidst: Hvad

er det vigtigste for dig ved

motocross. Hvad får dig til

at løbe de ekstra kilometer,

træne det ekstra pas, der i år

gav dig overtaget over konkur-

renterne?

Nichlas Bjerregaard: Det, der får mig

til at løbe den sidste kilometer er, at

jeg så gerne vil det her, og så gerne

vil blive bedre. Ligesom jeg vidste

inden Næstved, så var der ingen plan

B. Det var kun to heatsejre, der talte.

Og det er vel fordi jeg elsker at køre

motocross, og det er den ultimativt

fedeste sport i verden!