Previous Page  19 / 40 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 19 / 40 Next Page
Page Background

19

off track

/ mb

På de stejleste bjergsider med den

dybeste sne flokkes skibumser for at

leve livet på ski og snowboard. De

vildeste floder har sine whitewater

guides fra hele verden. I det klareste

vand på de mest spændende rev

holder skare af dykkerinstruktører til.

Mange af disse ‘adrenalin-atleter’

følger årstiderne som nomader og

rejser videre til den mest nærliggende

sæson – måske på den anden side

af Jorden. Andre slår med tiden

rødder og får deres favoritspot og

-disciplin helt ind under huden, lærer

sproget, årstiderne og hver en krog i

landskabet.

Hollandske Rienk Tuinstra på 31 år er

en af de sidstnævnte. Hans kick er

hard enduro. Og hans home spot er

i de rumænske bjerge, Karpaterne,

der er blandt verdens absolut bedste

steder at køre enduro. Bjergkæden

2300 km fra Danmark byder stadig på

fri kørsel overalt og med tusindvis af

kilometer spor i alle sværhedsgrader.

Jeg var i en af sæsonens sidste

uger stukket en smuttur til Sibiu i

Rumænien for at træne til næste års

udgave af det ekstreme enduro løb

Romaniacs. Og her havde jeg fået et

tip fra en af de mest erfarne danske

hard enduro kørere, Peter Weiss,

om at køre med Rienk; hollænderen,

der for ni år siden selv var kørt med

sin Yamaha YZ250F crosser til start

i selvsamme legendariske løb. Vi

fandt hurtigt ud af, at vi havde noget

til fælles: En baggrund i Nordeuro-

pas flade muld og en enduro-drøm,

der var startet med de aktionfyldte

RedBull-videoer fra netop Romaniacs.

Og med hver sin debut i samme løb,

som i første forsøg ikke var blevet

til det helt store resultat – men en

vedvarende fascination af sporten.

Tilbage efter mere

Året efter sin debut i Romaniacs

vendte Rienk tilbage for at køre mere,

han mødte en lokal pige, og snart fik

han en tjans som track assistant i

organisationen bag løbet. Han hjalp

med at rydde og markere de godt

1.000 km uvejsomme spor, der indgår

i løbet hvert år. Det er i flere måneder

et liv der minder om en cowboys:

Lange dage i sadlen under åben

himmel og i barsk natur. Her lærte

han at klare sig selv og vanskelige

situationer med simple og improvi-

serede midler – og fik hundredvis af

timer på sin enduro maskine. Jobbet

var ikke ufarligt og en kollega blev

en dag ramt af en bil. Så måtte Rienk

træde til og overtage ansvaret for en

fuld Romaniacs etape.

Jeg hører om hans historie i nogle af

vores pauser på de intense trænings-

dage. Hans lokalkendskab i enhver

dal og slugt vi passerer samt sikre –

næsten virtuose teknik på maskinen

ved alle typer forhindring bekræfter,

at det ikke bare er historier fra de

varme lande. Da jeg en morgen på et

singletrack kører et dæk af fælgen

med en meget blød mousse (punk-

terfri skumslange i dækket) får Rienk

den på i løbet af fem minutter, så vi

kan køre hjem og skifte hjul.

Rienk kører seriøst

Efter tre år begyndte Rienk at priori-

tere sin egen træning. Han stoppede

track manager jobbet og kørte snart

med helt fremme i de store løb. Han

har kørt tre gange i top 16 i Romani-

acs guld klassen, med 10. plads som

bedste. Dertil top-10 i Sea to Sky og

langt fremme i det berygtede Erzberg

Rodeo. Sidste år tog han dog en endu-

ro cowboy tjans mere og var med til

at rydde spor i det nye RedBull hard

enduro løb i Brasilien, Minas Riders.

Et dusin andre udlændinge kommer

hvert år og tager en tjans med at lave

spor og hjælpe til i de største løb. De

rejser næsten alle videre og følger

enten som roadies det store RedBull

hard enduro cirkus til næste destina-

tion – eller vender hjem.

Men Rienk har ikke levet af enduro

alene. Der har været plads til og be-

hov for andre jobs. Det har også givet

økonomi til at stifte familie, og han

har nu to børn og hus – lige ved foden

af bjergene i landsbyen Tocile lidt

uden for provinshovedstaden Sibiu.

Da vi laver service på vores maskiner

i hans garage kigger jeg mig omkring:

15 friske dæk ligger klar. På en stang

hænger seks ekstra forrør til hans

KTM EXC 300 Factory. Der er også

micro maskiner til børnene og en god-

modig og lav enduromaskine til hans

Karpaterbjergene er en perle for endurokørere. Rienk Tuinstra lever af sin sport efter at

være flyttet til det perfekte terræn.