19 / 40
19
off track
/ mb
På de stejleste bjergsider med den
dybeste sne flokkes skibumser for at
leve livet på ski og snowboard. De
vildeste floder har sine whitewater
guides fra hele verden. I det klareste
vand på de mest spændende rev
holder skare af dykkerinstruktører til.
Mange af disse ‘adrenalin-atleter’
følger årstiderne som nomader og
rejser videre til den mest nærliggende
sæson – måske på den anden side
af Jorden. Andre slår med tiden
rødder og får deres favoritspot og
-disciplin helt ind under huden, lærer
sproget, årstiderne og hver en krog i
landskabet.
Hollandske Rienk Tuinstra på 31 år er
en af de sidstnævnte. Hans kick er
hard enduro. Og hans home spot er
i de rumænske bjerge, Karpaterne,
der er blandt verdens absolut bedste
steder at køre enduro. Bjergkæden
2300 km fra Danmark byder stadig på
fri kørsel overalt og med tusindvis af
kilometer spor i alle sværhedsgrader.
Jeg var i en af sæsonens sidste
uger stukket en smuttur til Sibiu i
Rumænien for at træne til næste års
udgave af det ekstreme enduro løb
Romaniacs. Og her havde jeg fået et
tip fra en af de mest erfarne danske
hard enduro kørere, Peter Weiss,
om at køre med Rienk; hollænderen,
der for ni år siden selv var kørt med
sin Yamaha YZ250F crosser til start
i selvsamme legendariske løb. Vi
fandt hurtigt ud af, at vi havde noget
til fælles: En baggrund i Nordeuro-
pas flade muld og en enduro-drøm,
der var startet med de aktionfyldte
RedBull-videoer fra netop Romaniacs.
Og med hver sin debut i samme løb,
som i første forsøg ikke var blevet
til det helt store resultat – men en
vedvarende fascination af sporten.
Tilbage efter mere
Året efter sin debut i Romaniacs
vendte Rienk tilbage for at køre mere,
han mødte en lokal pige, og snart fik
han en tjans som track assistant i
organisationen bag løbet. Han hjalp
med at rydde og markere de godt
1.000 km uvejsomme spor, der indgår
i løbet hvert år. Det er i flere måneder
et liv der minder om en cowboys:
Lange dage i sadlen under åben
himmel og i barsk natur. Her lærte
han at klare sig selv og vanskelige
situationer med simple og improvi-
serede midler – og fik hundredvis af
timer på sin enduro maskine. Jobbet
var ikke ufarligt og en kollega blev
en dag ramt af en bil. Så måtte Rienk
træde til og overtage ansvaret for en
fuld Romaniacs etape.
Jeg hører om hans historie i nogle af
vores pauser på de intense trænings-
dage. Hans lokalkendskab i enhver
dal og slugt vi passerer samt sikre –
næsten virtuose teknik på maskinen
ved alle typer forhindring bekræfter,
at det ikke bare er historier fra de
varme lande. Da jeg en morgen på et
singletrack kører et dæk af fælgen
med en meget blød mousse (punk-
terfri skumslange i dækket) får Rienk
den på i løbet af fem minutter, så vi
kan køre hjem og skifte hjul.
Rienk kører seriøst
Efter tre år begyndte Rienk at priori-
tere sin egen træning. Han stoppede
track manager jobbet og kørte snart
med helt fremme i de store løb. Han
har kørt tre gange i top 16 i Romani-
acs guld klassen, med 10. plads som
bedste. Dertil top-10 i Sea to Sky og
langt fremme i det berygtede Erzberg
Rodeo. Sidste år tog han dog en endu-
ro cowboy tjans mere og var med til
at rydde spor i det nye RedBull hard
enduro løb i Brasilien, Minas Riders.
Et dusin andre udlændinge kommer
hvert år og tager en tjans med at lave
spor og hjælpe til i de største løb. De
rejser næsten alle videre og følger
enten som roadies det store RedBull
hard enduro cirkus til næste destina-
tion – eller vender hjem.
Men Rienk har ikke levet af enduro
alene. Der har været plads til og be-
hov for andre jobs. Det har også givet
økonomi til at stifte familie, og han
har nu to børn og hus – lige ved foden
af bjergene i landsbyen Tocile lidt
uden for provinshovedstaden Sibiu.
Da vi laver service på vores maskiner
i hans garage kigger jeg mig omkring:
15 friske dæk ligger klar. På en stang
hænger seks ekstra forrør til hans
KTM EXC 300 Factory. Der er også
micro maskiner til børnene og en god-
modig og lav enduromaskine til hans
Karpaterbjergene er en perle for endurokørere. Rienk Tuinstra lever af sin sport efter at
være flyttet til det perfekte terræn.