MOTORBLADET JUN.2013 - page 27

27
motorbladet
bmx
GULDSØSKENDE
Chris og Simone Christensen kører begge i Bjerringbro BMX.
Chris Christensen ligger pt. nummer 5 i den samlede
EM-stilling i klassen Junior Men og er for nylig blevet udta-
get til landsholdet, som skal køre VM i New Zealand.
Simone Christensen ligger, på trods af sine kun 19 år, num-
mer 7 i klassen Elite Women. Simone kører også World
Cups, hvor hun skal deltage i både Papendal i Holland og
Chula Vista i USA. Her er målsætningen en finaleplads i ét
af de to løb.
Efter bladets deadline har både Chris og Simone kørt løb,
hvorfor der kan være sket ændringer i stillingerne.
Hvis man udelukkende måler på indbyggertal og størrelse, så er det
nærmest en urealistisk tanke. Og så alligevel ikke. Drømmen om
OL-finale og måske endda medaljer til Danmark – på både dame-
og herresiden – kan meget vel blive en realitet ved OL 2016 i Rio
de Janeiro. Danmark er nemlig i besiddelse af to af de allerstørste
talenter i international BMX, og selv om de stadig er teenagere, så
laver de det ene topresultat efter det andet til både EM-afdelinger
og World Cups. Netop disse resultater gør, at søskendeparret fra
Bjerringbro, Chris og Simone Christensen, ikke bare drømmer om,
men også går benhårdt efter at deltage i verdens største sports-
begivenhed.
-OL 2016 i Rio er for mig 100 % det helt store mål. Og jeg kan ikke
lade være med at tænke på; hvis jeg kan lave semifinaler nu, så
burde det ikke være helt usandsynligt også at komme i finaler til
VM og forhåbentlig også OL. Men selvfølgelig: bare at komme til
OL ville være sindssygt, fortæller 19-årige Simone, som allerede i
denne sæson har opnået to podiepladser ved EM-afdelinger og to
seminaler ved Word Cuppen i klassen Elite Women.
Også 17-årige Chris Christensen har opnået podiepladser og har
sågar vundet en EM-afdeling i klassen Junior Men. Ligesom sin sto-
resøster, så er målsætningen de Olympiske Lege i den brasilianske
millionby.
-OL i Rio er også for mig det helt store mål, og ville være det vilde-
ste. En finale ville jo bare være endnu mere fantastisk. Dét gad jeg
godt, siger Chris, som blev verdensmester i klassen ’14 år’ tilbage
i 2010.
GLÆDE OG MANGE CYKELTIMER
De to søskende fra Bjerringbro BMX har altid haft ambitioner om at
nå langt, og når man spørger om opskriften på, hvordan de er ble-
vet så gode, så er det især glæden til sporten, og de mange timer
på cyklen, der fremhæves.
-Jeg tror, det gælder om at nyde det. Og så bruge mange timer om
dagen på en cykel. Der har været sommerferier, hvor nogle kam-
merater og jeg har kørt fra kl. 10 om morgen til kl. 22 om aftenen.
Det er hårdt, og det er mange timer at bruge, men det er også dét,
som i sidste ende gør en lidt bedre end de andre, fortæller Chris.
1...,17,18,19,20,21,22,23,24,25,26 28,29,30,31,32,33,34,35,36
Powered by FlippingBook