MOTORBLADET JUN.2013 - page 28

28
motorbladet
JULIE DALGAARD, MOTOCROSS
Man kan kun have et godt sammenhold uden for banen, når du viser
respekt inden på banen. Jeg går ind for DMU FairPlay.
Storesøster Simone er enig, og hun fremhæver især glæden til
sporten som afgørende for, hvor langt hun er kommet.
-Jeg tror, ligesom Chris, det gælder om at kunne lide sporten og så
gide cykle. Jeg tror, at alt det andet, det kan man træne op – altså
sådan noget som styrketræning, hurtighed og power. Det vigtigste
er, at man godt kan lide at cykle, og synes det er sjovt, så kommer
alt det andet helt naturligt, fortæller Simone.
ET UNIKT SAMMENHOLD I BMX
Selvom de to søskende træner meget, så er det med to vidt for-
skellige tilgange, og derfor træner de heller aldrig sammen. Hvor
Simone planlægger og er meget struktureret i forhold til træning,
så er Chris mere ’loose’, og som han selv siger, så er holdningen
sommetider; ja, men hvad fanden, så tager vi da bare træningen
efter aftensmaden.
Men selvom de to søskende har forskellige træningstilgange og ikke
direkte støtter hinanden i den daglige træning, så er det noget an-
det, når de er til konkurrencer.
-Når vi er til løb, så er det fedt at have Chris med, som nogle gange
kan sige ’kom så, nu skal du lige tage dig sammen’. Men det er ikke
kun Chris og jeg, som har det sådan; alle danskere til løb hjælper
hinanden, og det er dét, som jeg synes, der er så fedt ved vores
sport, fortæller Simone og uddyber det fællesskab, der er i BMX.
-Jeg tror, at sammenholdet i BMX er noget helt andet end i andre
sportsgrene. På mange måder er det jo ret unikt med det sam-
menhold – både når vi kører løb i udlandet og i Danmark. For det
er jo en enkeltmandssport, og i princippet burde vi være ligeglade
med hinanden. Men det, at alle har det godt sammen, gør også, at
man kan presse hinanden, uden at det skaber en dårlig stemning,
siger Simone.
EN FED FØLELSE AT GIVE AUTOGRAFER
De to søskende er godt på vej mod den internationale stjernehim-
mel i BMX og kører allerede nu mod nogle af verdens bedste kørere
- og deres egne idoler. Når de er til løb i Danmark, er det tydeligt at
se, hvor populære de selv er blandt især de yngre årgange.
Ofte ser man de to søskende stå og skrive autografer og få taget
billeder sammen med børn, som er stolte af at være i så fint sel-
skab. Det er noget, som glæder og motiverer de to kørere. Faktisk
så er det, med deres egne ord, ”nogle gange en federe følelse at
skrive autografer og tale med de små, end det at køre løb”.
Når de to søskende skal pege på deres egne favoritkørere, så spil-
ler netop god opførsel, attitude og stil en stor rolle - og så er det
lige meget, om kørerne ligger i den absolutte top.
-Jeg synes, at Khalen Young og Nicholas Long (en australsk og ame-
rikansk BMX-kører, red.) er virkelig seje. De er legender, og deres
attitude er så fed. Når forældrene ser dem, så tænker de ”hold
da kæft nogle møgunger”, men når børnene så er ovre hos dem,
så er de virkelig søde. Til VM begyndte Young faktisk at give sine
handsker og nummerplader væk. Det var lige før, at han skilte sin
cykel ad, for at give delene til børnene – det synes jeg er virkelig
fedt, siger Chris, som selv prøver at give de børn, der kommer hen
til ham en god oplevelse.
Det samme forsøger Simone, og måske er det en god idé for de to
unge BMX-kørere allerede nu at øve sig i deres underskift. For hvis
de fortsætter med de resultater og den udvikling, så kommer de til
skrive mange autografer fremover.
1...,18,19,20,21,22,23,24,25,26,27 29,30,31,32,33,34,35,36
Powered by FlippingBook