21
motorbladet
DMU 100 år
Dansk motocross tog fart i 1950’erne. Randers Motorsport var en af
dem,d er førte an, særligt med Motocross Des Nations i 1955.
1955:
MOTOCROSS DES NATIONS I VOLK MØLLE
Tekst: Palle Høst Andersen
I begyndelsen af 50’erne blev bakkeløbene udkonkurreret af en ny
løbsform, der kom fra England og Sverige. Motocross - som i Eng-
land blev kaldt scramble - havde modsat bakkeløbene samlet start
af flere ryttere samtidig, og det gav langt mere spændende løb
for både kørere og tilskuere. Den 20. april 1951, Store Bededag,
arrangerede Randers Motor Sport i Volk Mølle sit første motocross
på en 750 m lang bane, som på sit smalleste sted var to en halv
meter bred.
Fire år senere stod RMS for verdensmesterskabet i motocross i
Volk Mølle, og det blev en fantastisk succes. Løbet blev afviklet 28.
august 1955 og trak utrolig mange tilskuere. Der er lidt divergeren-
de oplysninger om det endelige tilskuerantal, men buddene går fra
30.000 til 50.000.
Det danske hold, som deltog i Motocross des Nations, bestod af
Ejvind Hansen, Matchless, Odense, Knud Lodahl, Ariel, Næstved,
Boris Rasbro, BSA, Glostrup og Arne Nielsen, Triumph, Sorø. Reser-
ven Arne Svendsen fra Silkeborg kørte Triumph.
Udover VM-løbene blev der samme dag kørt et nationalt heat for
danske kørere. Jacob Lynegaard, Køge, vandt denne klasse suve-
rænt.
I VM-løbet var første mand over målstregen englænderen Jeffery
Smith på BSA. Men det der talte mest var holdmesterskabet, og
det blev vundet af Sverige. Guldholdet bestod af Bill Nilsson, Sten
Lundin, Gunnar Johansson og Lasse Gustafsson, alle på BSA.
Kurt W. Petersen gav DMU en ganske særlig jubilæumsgave i 50-året
1964, da han vandt det første internationale titel til Danmark og DMU.
Det skete, da Kurt vandt EM på 1000 meter Sandbane på Eichenring i
Scheessel i udkanten af det nordtyske Lüneburger Heide.
1964:
KURT W. VINDER GULD
Kurt Wæde Petersen, f. 1934, kom som barn hos en af de store
danske speedwaykørere, Kiehn Bertelsen. Han kørte hastighedstri-
al og motocross, men Kurt W. fandt ud af, at han befandt sig bedre
på en rundbane, og han overtog en af Kiehn Bertelsens motorcyk-
ler, da denne holdt op i 1955. Kurt W. Petersen dominerede dansk
langbanesport op gennem sidste del af 1950’erne og starten af
1960’erne, men udrettede sin største bedrift i DMU’s 50. jubilæ-
umsår 1964. Da blev han europamester på 1000 m langbane i
Scheessel, Tyskland, og blev dermed DMU’s første officielle inter-
nationale mester. Året forinden var han blevet nummer to i EM-fina-
len på samme distance. I 1966 vandt han igen sølv, og i 1968 og
’69 vandt han bronze i det løb, der i mellemtiden havde skiftet navn
til VM. Det var dog reelt det samme løb.
Kurt W. Petersens EM-sejr fik et stort antal danskere til at opdage
banesporten, og ’Wæderen’, som han blev kaldt, trak masser af
tilskuere til jordbaneløb i det ganske land. Også antallet af unge
kørere gik markant op som følge af Kurt W. Petersens internationale
bedrifter.
Kurt W. Petersen vandt i alt 11 langbane-DM’er og fire speed-
way-danmarksmesterskaber. Desuden hjemtog han fire danske
mesterskaber i rundbane 250cc. Han vandt flere nordiske mester-
skaber og erobrede det argentinske mesterskab samt 14 øvrige
løbssejre under et ophold i Sydamerika. Han kørte også i kortere
perioder i England, Tyskland og andre europæiske lande. Ringsted-
køreren vandt Toms Guldbarreløb to gange og stod således fadder
til den generation af speedwaykørere, som skulle sætte Danmark
på verdenskortet i 1970’erne.
