MOTORBLADET MAJ 2014 - page 24

24
motorbladet
Ole Olsen vinder sit og Danmarks første VM i Speedway på Nya Ullevi i
1971. Her ses Ole på vej mod en af sine 5 heatsejre, foran svenskeren
Anders Michanek. Foto: Preben Knudsen
1971:
SEJREN PÅ ULLEVI
Tekst: Per Østergaard
Fredag 10. september 1971 markerede en af de største dage i Dan-
marks Motor Unions historie. Her vandt Ole Olsen sit - og Danmarks
- første VM i speedway på det smukke Nya Ullevi Stadion i sven-
ske Göteborg. Blandt de 40.000 tilskuere var ca. 4.000 tilrejsende
danskere, mens den danske presse tog ikke notits af begivenheden
på forhånd.
Ole Olsen lagde ud med tre klare heatsejre, og han lagde sig i spid-
sen med maksimumpoints. I heat 13 kom det legendariske møde
med Ivan Mauger. Ole Olsen kom sidst afsted, men tog de andre
en efter en, og til sidst, i allersidste sving, lykkedes det som ved et
mirakel at komme indenom den regerende mester, derinde hvor der
ikke var plads. Da det hele var slut, var Ole Olsen den første dan-
sker øverst på podiet, ovenikøbet med maksimumpoint, 15 points.
Svensk TV viste et kort glimt af sejren i sportsudsendelsen samme
aften, og det var de eneste levende billeder, der nogensinde er
blevet vist. Dette klip findes ikke mere. Så vidt vides, var Motorbla-
dets mangeårige leverandør, Preben Knudsen, den eneste danske
fotograf, der var på pletten. Hans billeder er i dag udødelige. Kun
et par danske aviser noterede efterfølgende bedriften - en af dem
viste et lille billede med teksten ’Dansker konge på motorbanerne’.
Sejren blev den første i et årti, hvor Ole Olsen dominerede totalt.
BMX blev populært i Danmark først i 1980’erne. DMU tog opgaven til sig
og organiserede de mange nye klubber og baneanlæg. Foto: Preben Knud-
sen.
1982:
BMX’ERNE KOMMER
1980’ernes store nyskabelse i DMU blev BMX.
Sporten startede i USA i 1960’erne, kom langsomt til Europa og
blev etableret i Holland omkring 1980. Den boomede for alvor, da
de små, hurtige crosscykler var med i filmen E.T. i 1982. Nu blev
det pludselig smart at køre BMX, og en række klubber skød op
landet over. De første klubber havde faktisk præsenteret sporten
i Danmarks Cykle-Union allerede i 1980, men DCU mente ikke, at
man ville huse sporten. To repræsentanter for DMU, Villy Nielsen og
Lissie Laursen, tog sidst i 1981 til Holland for at se et BMX-stævne.
I august 1982 afholdt Amager Motocross Klub et såkaldt propa-
gandastævne, og interessen var så stor, at der kunne køres i fire
alderskategorier. Importøren Tårnby Cykler A/S i Åbenrå stillede
lånecykler og hjelme til rådighed. Med sig havde Tårnby Cykler også
fem mere erfarne jydske kørere, ligesom en håndfuld nordmænd
var inviteret til at vise, hvor hurtigt de kunne køre. Således var spor-
ten skudt i gang, og interessen var stor nok til, at eksisterende
motocrossklubber åbnede op og nye BMX-klubber blev stiftet.
Endnu et propagandastævne blev afholdt samme sted en måned
senere, og det blev kombineret med et DM - i øvrigt på en bane,
som blev opbygget til lejligheden på selve løbsdagen. Amager Mo-
tocross Klubs BMX-afdeling fik selskab af den første rendyrkede
BMX-klub i Danmark, Skanderborg BMX allerede i 1982. Ligesom
kørere fra Roskilde, Brøndby Motor Club, Aarhus, Aalborg, Aars,
Horsens, Skive, Ringsted, Bagsværd, Allerød, Næstved og Charlot-
tenlund kørte med i de første år.
Danmarks Motor Union optog officielt den nye sport i 1983, og nu
skød der klubber op i mange byer. Der blev oprettet et arbejdsud-
valg, underlagt motocrossudvalget, som varetog denne nye sports-
gren. Lissie Laursen og Kjeld Jørgensen var blandt de foreningsfolk,
der gjorde en stor indsats for at organisere sporten. Kjeld Jørgen-
sens hjemklub, Brøndby Motor Club, var blandt de første til at få en
egentlig BMX-bane. Den blev indviet i sommeren 1983.
1...,14,15,16,17,18,19,20,21,22,23 25,26,27,28,29,30,31,32,33,34,...40
Powered by FlippingBook