14
motocross
/ mb
Thomas Kjer Olsen igennem selve
løbssæsonen. Det var et modigt
valg, men som bekendt lykkedes alt
for både kører og træner med en
EM-guldmedalje som det synlige
bevis. En medalje, der samtidigt er
beviset på, at der ikke nødvendigvis
behøver at være langt fra det øjeblik,
hvor andre har mistet troen på ”pro-
jektet” til den absolutte succes, hvis
bare man forstår at tackle situationen
rigtigt.
Lys fremtid
Det er de færreste, der er gået glip af
den succes, Thomas og Rasmus har
opnået i 2016, men de har også alle-
rede opnået nye og højst usædvanli-
ge ting. Sammen og hver for sig har
de nemlig begge to skrevet kontrakt
med Husqvarnas MX2 fabriksteam.
Thomas Kjer Olsen har skrevet under
på en to-årig kontrakt med team-
et, og han har dermed plads bag
bommen i VM MX2-klassen på noget
af det bedste materiale, der findes i
sporten. I skrivende stund er Thomas
og Rasmus allerede i Belgien, hvor
de tester med teamet, og samtidig
skal der kigges på en ny bopæl, så de
er i nærheden af teamets base. I det
hele taget er det en nøje tilrettelagt
situation, man er i, når man som
Thomas har skrevet kontrakt med
et fabriksteam, og alene kontrakten
er skrevet så der tages højde for,
hvordan tingene udvikler sig. Kort
ridset op, så har Thomas en grundløn,
men han får bonusser, hvis han kører
sig i top-10, og det bliver selvfølge-
lig bedre, hvis han kommer højere
op – ultimativt til en Grand Prix-sejr.
Kontrakten er som nævnt to-årig,
men teamet har en option på et tredje
år, hvor de ved at matche et eventuelt
tilbud fra et andet team har førsteret
til at beholde Thomas som kører.
I en selvstændig kontrakt har Rasmus
Krogh Jørgensen skrevet under på
at blive træner for hele teamet, der
foruden Thomas Kjer Olsen også
tæller Thomas Covington og Conrad
Mewse. Rasmus’ kontrakt er ligele-
des to-årig og Rasmus’ funktion er
det, der hedder ”Riders coach”. Det
vil rent praktisk sige, at Rasmus sæt-
ter struktur på kørernes hverdag, og
så er han til stede hver gang, kørerne
har en hjelm på. Da Motorbladet
snakkede med Rasmus, havde han fx
været med Thomas Covington ude
og træne på en Supercross-lignende
Foto: adac_mx_masters
bane, fordi han skulle køre Riders Cup
i Tyskland (hvor Olsen var reserve),
hvorefter han var med Thomas Kjer
Olsen ude for at teste det nye materi-
ale, og efter aftensmaden skulle der
som nævnt kigges på ny bolig. Når fo-
kus igen er på VM, så vil alle kørernes
træning i højere grad ligne hinanden
– dog har Covington sin egen fysiske
træner, mens Thomas Kjer Olsen og
Conrad Mewse begge har Rasmus til
at stå for deres fysiske træning.
Thomas, Rasmus og resten af
Husqvarnas VM MX2 fabriksteam er
allerede godt i gang med forberedel-
serne til det, der forhåbentlig bliver
en fantastisk 2017-sæson for de to
danskere, og for hele Danmark.