25
off track
/ mb
Vi havde jo ikke været nogen steder
i sommerferien, så da vi kunne se, at
EM-afdelingerne i Brezova Tjekkiet
og Grössheubach i Tyskland ville blive
med dansk deltagelse, lå den jo lige
til højrebenet. 10 dage sydpå med
trial i to weekender! Så kunne det da
ikke blive bedre.
Deltagerne i Tjekkiet var Mikkel
Brade og Morten Andersen, Sofie
Sørensen, Johnny Rasmussen (minder
) samt Kurt Hansen og Thomas Peder-
sen. De to sidstnævnte havde jo kørt
de første EM-afdelinger i 40+ og ville
med de sidste tre afdelinger have kørt
fuldt program.
Merete og jeg smed madrassen og
en tandbørste ind bag i Transitten og
drog mod Brezova. For nogen lyder
det måske en smule eksotisk at køre
til Tjekkiet og se trial, men der er fak-
tisk ikke længere, end man sagtens
kan smutte derned på en dag: ca. 850
km. Så Tjekkiet er altid en god mulig-
hed for at se VM og EM trial uden at
skulle køre alt for langt.
Vi landede dernede i god tid torsdag
først på aftenen som de første
danskere, i øvrigt til en propfyldt
paddock, så vi måtte improvisere lidt
og fandt et godt sted lidt oppe af en
bakke, 10 meter fra sektion 1. Dermed
fik vi første parket til at se den under
løbet... ulempen var, at der var 200 m
til toiletterne, og det blev ikke bedre
af at de 200 m var på en stejl bakke.
I løbet af aftenen og fredagen
dukkede kørerne op. Kurt Hansen
og Thomas Pedersen kom dog noget
sent, ikke langt fra den tjekkiske
grænse var de blevet passet op af en
”Follow Me” toldpoliti og kørt hen
i en hal og undersøgt, blandt andet
skulle de vise papirer på cyklerne.
Men de fik dog lov at fortsætte med
en times forsinkelse.
Alle var på plads til både maskintilsyn
og tilmelding fredag, EM i Tjekkiet
var jo en dobbelt-afdeling, så kørerne
fik noget for pengene: Der skulle
køres både lørdag og søndag i alle
klasser. Specielt for Sofie Sørensen
bød det lidt på en udfordring, da
hun jo så ikke havde nogen minder,
og netop i ukendt klippeterræn skal
man ikke undervurdere værdien af en
god minder. Kurt Hansen og Thomas
Pedersen kunne nogenlunde følges og
er jo under alle omstændigheder ikke
vant til at køre med minder. Så for
dem var det ikke det store problem.
Sektionerne var spredt ud i skovene
lige omkring byen med en transport
på omkring 10 km og med 6 af sekti-
onerne indenfor gå/cykleafstand. Så
det var faktisk ok for tilskuerne også,
selvom jeg ind i mellem overvurdere-
de min form på mountainbiken.
Men det var en fornøjelse at følge
de danske kørere, både Mikkel og
Morten, der skiftedes til at være
den bedste lørdag og søndag, men
også Sofie, der havde to gode dage
hvor hun for første gang kørte uden
minder. Og sidst men ikke mindst: de
to gamle, Thomas og Kurt, der kæm-
pede en brav kamp med de vanskelige
klipper. Specielt Kurt, der jo snart er
nærmere de 60 end 50 år, kæmpede
Kurt Hansen kæmper hårdt..
hårdt, men kunne efter to hårde
dage - som de andre - godt være sin
indsats bekendt.
Men som sagt: Mikkel og Mortens
indsats i EM var og er fantastisk:
ingen ville blot for fem år siden have
drømt om, at vi i dag ville have to
kørere på det niveau.
Allerede weekenden efter skulle
sidste afdeling køres i Grossheübach
i Tyskland. Mikkel kunne ikke deltage
her, men Kurt, Thomas, Morten og
Sofie skulle være klar igen. Kurt og
Thomas måtte desværre lige køre de
850 km hjem for at passe deres arbej-
de et par dage. Morten, Sofie, Merete
og jeg havde valgt at blive sydpå,
Morten og Sofie primært for at få
trænet, men Merete og jeg benyttede
chancen til at lege lidt turister.
Grossheubach var en helt anden
historie end Tjekkiet. De fleste
sektioner lå i klubbens træningsom-
råde, inden for en radius af blot 200
m, ligesom de fleste sektioner var
i ”stenbrudsektioner,” dvs. store,
firkantede klodser. Fantastiske ram-
mer, men dog med den lille hage, at
sektionerne var til den stramme side
- hvilket er en naturlig konsekvens af,
at de lokale kørere har kørt mange af
momenterne 1000 gange. Men det er
jo en gang vilkårene.
I Tyskland skulle der kun køres én
afdeling, og det betød så, at pigerne
kørte om lørdagen, mens drengene
måtte vente til søndag, Men det blev
en hård dag for Sofie: varmen, de
uvante og meget vanskelige sektioner
gjorde, at det ikke blev så god en
oplevelse som i Tjekkiet. Men Sofie
bed tænderne sammen og fuldførte,
og hun nød stor respekt for indsatsen.
Søndag var det så drengenes tur -
Morten igen i Juniorklassen og Kurt
og Thomas i +40. Det blev en hård
dag for alle, varmen havde igen sne-
get sig over de 25 grader, så det var
med at huske at få hældt noget vand
igennem systemet. Og hvis Tjekkiet
havde været hårdt ved kadaveret,
så var det her ikke lettere: meget van-
skelige og meget tekniske sektioner,
der ikke levnede kørerne et sekunds
hvile i sektionerne. Så det var en
meget velfortjent iskold fadøl, der
ventede kørerne, da de var færdige.
Den danske paddock.
Sofie Sørensen får gode tips af Johnny
Rasmussen.