Background Image
Previous Page  20 / 44 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 20 / 44 Next Page
Page Background

20

offtrack

/ motorbladet

OP AD BAKKE

PÅ FINSK

Kjeld Gerken tog på classic trial tur til Finland. Læs om oplevelsen, der trods

mange prøvelser ikke var hårdere end en badeferie med konen

Nordic cup køres med en afdeling i

Tyskland, Danmark, Finland og Sverige.

Indtil videre har der været mange

undskyldninger for kun at køre i de tre

’billige’ lande: Løbene i Finland er langt

væk, det er nok dyrt, og der er med sik-

kerhed myg, mange og store myg. Men

i år skulle det være. Der skal også være

noget at fortælle på plejehjemmet.

Leif Nielsen var ikke så svær at lokke,

når nu jeg havde plads i bilen. Han tog

sig af det med færger, overnatning og

tilmelding. Jeg skulle altså bare køre

6-700 km, klare to dages trial og så

hjem igen.

ELENDIG AFMÆRKNING

Trialterrænet lå ved en skydebane, hvor

omkring 30 kørere, heraf ca. 25 lokale

mødte op til afdelingen. Instruktion

foregik på FINSK - jeg forstod ikke andet

end ”non stop.”

Leif og jeg kom i gruppe med Lars Jahn

(gammel international kører igennem

60’erne og 70’erne), Hannu Aluja med

flere. Hannu og jeg har et par år været

tæt pointmæssigt (med mig bagerst), så

jeg var glad for at være i gruppe med

ham. Da der ikke er de store pengepræ-

mier i classic trial, snakker vi to altid lidt

om, hvordan dette og hint kan klares.

Når så planen er klar, kører vi og må

derefter se, om vi lander der, hvor vi

troede.

Vi danskere er ikke er vant til at køre på

klipper, med og uden mos eller et tykt

lag af grannåle. Løse klipper er også en

anelse uvant. Sektionerne var ca. tre

gange så lange, som vi er vant til. Sporet

var svært, og jeg er altid bange for at

slå motoren itu på hårde forhindringer.

Endelig var opmærkningen af sektioner-

ne rent u-land. Kvaliteten kan vel bedst

beskrives ved at fortælle, at konkurrenter

og tilskuere stod rundt om i sektionerne

med armene ude til siden og viste vej.

Kjeld Gerken

Kjeld Gerken

Classic-bisser i de finske skove. De to dages trial pressede danskerne til det yderste.