Previous Page  10 / 40 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 10 / 40 Next Page
Page Background

10

”Næste år er målet selvfølgelig at

vinde.” Så kontant var udmeldingen

fra Thomas Kjer Olsen sidste år, da

han udtalte sig om målsætningen til

årets EM-sæson i MX2-klassen. En

lidt frisk melding, der fik håbet frem

i dansk motocross, men det er intet

imod den eufori der skyllede over lan-

det, da årets andensidste afdeling af

serien rullede over Lommel i Belgien.

Før den dag var det nemlig over tyve

år siden, at Danmark sidst havde en

Europamester i den klasse. Dengang

hed han Brian Kjær Jørgensen, så det

var på høje tid med en dansker højest

på tinden.

Og Thomas Kjer Olsen gennemførte

svendestykket. Efter at have sluttet

på podiet til alle afdelinger i 2016 –

og efter tre samlede GP-sejre – kunne

Thomas løfte trofæet allerede en

afdeling inden, serien sluttede. En

pragtpræstation af den unge dansker,

der altid har været på spring til noget

stort. Solidt placeret på sin tyske

Bodo Schmidt Motorsport Husqvar-

na har 2016 været et fantomår for

Thomas, der udover sin EM-titel,

også har leveret strålende resultater

i Tyskland, hvor han i år kører imod de

sværeste modstandere, efter at have

hjemtaget juniortitlen der sidste år.

Næste år står den på VM i MX2-klas-

sen for Thomas, der allerede

har prøvet kræfter med verdens

bedste – igen med stor succes. Under

VM-afdelingen i Schweiz, var Thomas

nemlig på startlisten, og det endte

med en ottendeplads i det stærke

felt. En fantastisk præstation, der

kunne være endt med meget mere,

da han desværre styrtede på sidste

omgang af andet heat. Det fortæller

dog lidt om, hvad der er i vente for

ham – og os danskere – næste år.

Motorbladet fik et par ord fra den

nyslåede Europamester, omkring

hvordan hans sæson er forløbet, og

selvfølgelig om vi kommer til at se

ham på dansk jord i den nærmeste

fremtid.

MB: Hvordan vil du beskrive

følelsen, da det lykkedes at

blive Europamester?

Thomas Kjer Olsen: ”Det var en

meget lettende følelse at vinde

mesterskabet, da det endelig kom i

hus til slut. Det var en en lang sæson

med mange heat, hvor man skulle

præstere godt i hvert eneste heat.

Så det er en mega fed følelse når det

lykkes, og at kunne stå med guldme-

daljen til slut.”

MB: Gik EM som du forventede?

Eller måtte du arbejde mere

end du troede?

Thomas Kjer Olsen: ”Ja, til tider gik

det bedre end jeg havde forventet,

inden vi gik ind til denne her sæson.

Men nogle heat var også lidt skuffen-

de, så det har været lidt op og ned,

kan man sige. Men jeg er glad for

det samlede resultat, og det var jo i

sidste ende det, der talte.”

motocross

/ mb