MOTORBLADET APR.2013 - page 30

På Strejftog i Historien
De store hastighedsløb på Fanø Strand nærmede sig i 1924 en-
den på en epoke, dels på grund af en ulykke, dels fordi penge-
kassen var tom. Der blev kørt nogle løb på strandene ved Blok-
hus og Løkken, mens forsøg på at få tilladelse til løb på den
nyanlagte Kongelundsvej på Amager strandede på et definitivt
afslag. Fra justitsministeriet modtog motorklubberne et cirku-
lære om sikkerheden ved fremtidige strandløb, hvis overholdelse
i praksis gjorde denne løbsform umulig.
I mellemtiden var Knudshovedbanen ved Nyborg var blevet til
et eldorado for alle landets motorsportsmænd, bl. a. med stor
velvilje fra byens politimester Harhorn. En lige vejstrækning på
1000 meter skulle gennemkøres i begge retninger af kørerne en-
keltvis med flyvende start, og det gjaldt om at opnå den højest
mulige hastighed over 1 km.
Søndag d. 10. august 1924 afviklede Fyens Motor Sport på den-
ne bane en række gode løb med meget stort publikumsbesøg.
Løbene var åbne for flere klasser af både motorcykler og biler.
For motorcyklerne blev der sat en hastighedsrekord på 156,5
km/t. 
Hovedorganisationerne DMU og KDAK stod bag hen-
holdsvis motorcykle- og billøbene.
Til stor skuffelse for mange motorcykelimportører blev det
planlagte Knudshovedløb i 1927 i sidste øjeblik aflyst af arran-
gørerne, da man mente, der var for få anmeldelser i bilklasserne.
Mange af importørerne havde ellers hentet specielle racermaski-
ner hjem til dette løb, således havde grosserer Hedetoft fra fir-
maet Excelsior & Henderson Motor Co. hjemtaget ikke mindre
end syv racermaskiner, bl. a. en New-Hudson til Carl Topp og
en Henderson til Lindstrøm.

Det store løb
Ved årets slutning i 1930 var alt klar til at genoptage Knuds-
hovedløbet, som blev planlagt til den 19. august 1931. Med
over 15.000 tilskuere blev løbet en meget stor publikumssucces.
Desværre kastede to dødsulykker under træning dagen før lange
skygger over begivenhederne.

Ragnar Lindstrøm, Malmø, havde netop med sin sidevogns-
maskine fuldført et træningspas på den 1000 meter lange løbs-
strækning og var kommet ud på afløbsstrækningen, da han kom
udenfor banen og forulykkede.

Billeder fra MOTORBLADET d. 28. august 1931
Billeder fra MOTORBLADET d. 28. august 1931
1...,20,21,22,23,24,25,26,27,28,29 31,32,33,34,35,36
Powered by FlippingBook