Nr. 1 - FEBRUAR 2015 - page 15

15
off track
/ motorbladet
Den 5,5 km lange rundstrækning var fuld af ekstreme udfordringer. Det medførte, at en tredjedel af feltet udgik.
DM i Ekstrem Enduro er inspireret
af de store og super vanskelige
hard-enduro løb, som trækker mange
hundrede kørere til start og titusinder
af tilskuere rundt om i Europa. Så for
fjerde år i træk gik starten 1. februar
for at finde årets danske mester i
ekstrem enduro – denne gang i Juels-
minde. Folkene bag Enduro Danmark
Vest, under Børkop Motor Sport, havde
skabt et spor med så mange naturlige
udfordringer i terrænet, at betonrør,
traktordæk og træstammer på tværs
slet ikke var nødvendige for at finde
den sande mester. Da frosten ikke
havde bidt hårdt nok, valgte løbsledel-
sen tre dage før start, at pigdæk ikke
blev tilladt i år. ”Opkørslerne er rigtig
stejle, til gengæld er der næsten ingen
tilløb”, som en official beskrev det.
NORGE VS. DK
Der var 21 modige piloter til start:
Seks fra Norge, fire fra Sverige, en fra
Island og ti fra Danmark. Mange flere
havde truet med at stille op – men det
blev ved snakken. Der var vis respekt
for spor som Dan Uno og Johnny
Pedersen sætter – og så i februar. I
2014 var det nordmænd, som dukkede
op og vandt Ekstrem DM, og en måned
senere første afdeling af Enduro DM.
Så der skulle kæmpes for at beholde
mesterskabet og sølvtøjet i Danmark.
En heftig Le Mans-start fik åbnet
ballet. Men at vinde hole-shot viste
sig igen slet ikke at afgøre, hvem der
skulle præge løbets afslutning over to
timer senere. De unge nordmænd kom
rigtig stærkt afsted og måtte som de
første bryde isen i en rigtig lang og
dyb vandgrav. Christian Illidi (N) holdt
en flot føring på over et minut ned til
danske Thomas Kongshøj indtil 45
minutter inde i løbet. Han nåede også
at sætte dagens hurtigste omgangstid.
Men på en af de mange ’mure’ lavede
han en enkelt fejl, og det var alt, hvad
Kongshøj havde brug for. Christian Illidi
blev næsten hentet... og passeret få
minutter senere.
KONGSHØJ PÅ TOPPEN
Nu var Kongshøj den jagede. Men den
erfarne danske mester satte et ryk ind
midt i løbet, som skabte et hul på 3-4
minutter ned til de næste to forfølgen-
de nordmænd – begge på kun 16 år.
Han havde netop erfaret, at et minuts
forspring slet ikke er nok. Kevin Burud
fandt dog mere og mere rytme, mens
mange andre opgav eller valgte at tage
meget lange pitstops. Burud høvlede
af Kongshøjs forspring så godt, at
der var under to minutter mellem de
to på sidste omgang. Men sidste års
samlede danske enduro-mester kørte
alligevel på baghjulet af sin KTM over
stregen og jublede oprigtig glad og
lykkelig over at tage sejren med 1.39
minut foran Kevin Burud. Sidste års
sejrende nordmand, Sindre Hansen,
tog bronzen. Svenskere tog de næste
to placeringer. En tredjedel af feltet
udgik.
Nu hvor ekstrem DM er overstået, kan
enduro-kørerne ånde lettet op og se
frem til de seks normale DM-afdelin-
ger. Der kan man ’nøjes’ med f.eks. tre
timer i Oksbøls dybe sand, på Børkops
fedtede lerskrænter og andre temaer,
som tester mand og maskine rigtig
grundigt. Men elementer fra ekstrem
enduro kan ikke udelukkes, siger flere
af løbs arrangørerne. Og de udenland-
ske kørere har svoret at vende tilbage
og presse niveauet op.
”Sporet havde så mange naturlige udfordringer i terrænet, at
betonrør, traktordæk og træstammer på tværs slet ikke var
nødvendige for at finde den sande mester”
TOP 5
Thomas Kongshøj, DK
Kevin Burud, DK
Sindre Hansen, N
Jon Svensson, S
Lars Nilsson, S
HVEM KAN GEN-
NEMFØRE EKS-
TREM DM?
Den tekniske sværhedsgrad
handler meget om området der
køres i, arrangørens fantasi,
konceptet for løbet og de res-
sourcer, man har til rådighed.
Men Enduro A og den bedre
halvdel af B, samt MX A bør
kunne køre det. Stort set alle
trialkørere kan klare det tekni-
ske, men er måske udfordret
på hastighed og lang køretid
stående. Ekstrem enduro er
ofte en kombi af enduro og trial
færdigheder.
Det tog Thomas Kongshøj 2 timer og 10
minutter at køre de 11 omgange. Dermed
blev han danmarksmester.
Løbets hurtigste omgang blev kørt af den førende Christian Idilli, der blev overhalet efter 45
minutter og og siden udgik. Omgangstiden lød på 12 minutter og 18 sekunder.
1...,5,6,7,8,9,10,11,12,13,14 16,17,18,19,20,21,22,23,24,25,...40
Powered by FlippingBook