Nr. 1 - FEBRUAR 2015 - page 9

9
speedway
/ motorbladet
INDIVIDUELT VM
2015:
17.01.15 - VM kvalifikation
Strömsund (S) - Vundet af Franz
Zorn med max point 20.
24.01.15 - VM challenge ST.
Johan (A) - aflyst pga. dårligt
vejr.
31.01./01.02.15 – Finale 1 og 2
Krasnogorsk (RUS)
07./08.02.15 – Finale 3 og 4
Togliatti (RUS)
14./15.02.15 – Finale 5 og 6
Almaty (KAZ)
07./08.03.15 – Finale 7 og 8
Assen (NL)
14./15.03.15 – Finale 9 og 10
Inzell (D)
TEAM-VM:
28./02./01.03.15 – Berlin (D)
EM 2015:
21.02.15 – Semifinale Lukho-
vitshy (RUS)
22.02.15 – Finale Lukhovitshy
(RUS)
Det individuelle mesterskab i
isspeedway 2015 bliver kørt over fem
dobbeltrunder.. På forhånd er top 3
fra VM 2014 seedet til finalerunden.
Det drejer sig om den regerende
verdensmester Daniil Ivanov og hans to
landsmænd, Dmitri Koltakov og Dmitri
Khomitsevich.
De øvrige deltagere skulle findes
i en kvalifikationsrunde i svenske
Strömsund og en challenge i St. Johan
(Østrig) i januar måned.
VM-kvalifikationen i Strömsund (S)
blev vundet af Franz Zorn med max
point 20. Til St. Johan havde FIM se-
edet syv kørere fra VM-runden i 2014,
der skulle de møde de 8+1 kvalifice-
rede fra Strömsund. Desværre blev
Challenge i St. Johan d. 24.01 aflyst
p.g.a. vejrliget, så nu er det op til FIM
at afgøre, hvilke kørere der skal have
de sidste finalepladser. Dette skete
efter Motorbladets deadline.
FINALERUNDEN
Traditionen tro starter kampen om
VM-tronen igen i Rusland. Der startes
i Krasnogorsk. En uge senere har køre-
ne bevæget sig 1000 km mod sydøst
til Togliatti. På Anatoli-Sepanow-Sta-
dion fortsætter jagten på vigtige
VM-point. Her vil lokalmatadoren
Daniil Ivanov sikkert forsøge at sikre
sig sejren foran sit hjemmepublikum.
Heller ikke herefter er der hvilepause til
kørerne, for weekenden efter går turen
til Kasakhstan. Der bliver den tredje
finalerunde kørt på Medeo-Stadion i
Almaty (tidligere Alma-Ata). Allerede
i slutningen af 80’erne blev der kørt
isspeedway her, og i 1989 blev Nikolai
Nischenko verdensmester her. Herefter
går turen til Europa til De Bonte Weve
Stadion i Assen (NL), hvor der i
begyndelsen af marts bliver kørt det
formodentlig sidste isspeedwayløb på
det traditionsrige stadion. Stadionledel-
sen meddelte allerede i efteråret 2014,
at køleanlægget var forældet og ikke
levede op til den fornødne standard.
Det kræver en omfattende og kostbar
renovering, som ikke har den nødven-
dige støtte af kommunen.
Hvordan det fremover skal gå med
isspeedwayen i Holland og i eller om-
kring Assen står hen i det uvisse. Den
hollandske union arbejder i øjeblikket
på højtryk for at finde en ny arena til
2016.
AFSLUTNING I INZELL
Den afsluttende finale, hvor verdens-
mesteren 2015 skal kåres, finder sted
i bayerske Inzell. I Max-Aicher-Arena
bliver det spændende at se, om Daniil
Ivanov kan forsvare sin titel eller om en
af hans landsmænd kan gøre ham ran-
gen stridig. Man må også være spændt
på den østrigske duo Franz Zorn og
Harald Simon. Begge havde i den for-
gangne sæson uheld med skader. Zorn
havde et alvorligt styrt ved den første
finale i Krasnogorsk, hvor han fik et
dybt sår i låret og brækkede halebenet,
hvorefter han blev fløjet til Salzburg og
blev opereret flere gange.
Harald Simon måtte melde afbud til
Assen, da han havde fået en grim
skade i foden under VM-løbet i
Blagoveshensk. Til den afsluttende
finale i Inzell var han igen klar til
at køre, men allerede på førstedagen
var han igen uheldig. Han styrtede,
slog sin skulder alvorligt og måtte
behandles på sygehuset. Han bed tæn-
derne sammen og stillede til start på
andendagen, men igen var han uheldig
og styrtede spektakulært. Derefter var
løbsweekenden slut for den sympati-
ske østriger. Simon og Zorn har begge
forberedt sig på den nye sæson siden
november med mange træningsen-
heder og løb i Rusland og Sverige.
Ved den traditionsrige Santa Cup i
Örnsköldsvik (S) i slutningen af 2014
besatte Franz Zorn 4. pladsen.
VM FOR HOLD
Hold-verdensmesterskabet køres i
denne sæson i Berlin. Det skal blive
spændende at se, om holdene fra
Østrig og Sverige kan bryde den
russiske dominans. Sidst det lykkedes
for Trekronerteamet fra Sverige, var
i 2002 i russiske Krasnogorsk. For
første gang deltager der et hold fra
Schweiz, men en medalje skal man
nok ikke regne med fra deres side.
Afgørelsen om europamesterskabet
finder sted i russiske Lukhovitshy.
Her vil russerne sikkert også være
dominerende, men sidste år kunne de
vesteuropæiske stjerner også blande
sig i medaljekampen, således kunne
den kun 17-årige svensker Jimmy
Olsén sikre sig en individuel bronze-
medalje. Det samme var lykkedes for
Harald Simon i 2013, og i 2012 blev
han endda viceeuropamester.
Nuværende verdensmester Daniil Ivanov
Vitaly Khomitsevich
300 pigge a 28 mm i begge dæk sikrer
vejgrebet på de glatte baner
1,2,3,4,5,6,7,8 10,11,12,13,14,15,16,17,18,19,...40
Powered by FlippingBook