MOTORBLADET MAJ 2014 - page 14

14
motorbladet
22. februar var der premiere på DM i Ekstrem Enduro Cross. Som
noget nyt trak alle deltagere et tilfældigt startnummer ved registre-
ring og licenskontrol. Dette startnummer afgjorde i hvilket af de
tre kval-heats de skulle starte. Nr. 1 og 2 i hvert heat gik direkte
videre til finalen. Alle øvrige kørere blev efter placering fordelt i to
Last Chance Qualification heat, hvor vinderen af hver heat også
kom med i finalen.
Løbet, som var det første af sin art i Danmark, trak udover danske
deltagere også kørere fra både Sverige, Norge og Tyskland.
Forskelligheden i nationalitet var ikke det eneste i løbet. Også køre-
tøjerne var forskellige: To- og firtakts enduro motorcykler fra 85 til
550cc, en trial maskine, en Freeride og et par Quantya - elektriske
enduro maskiner. Sidstnævnte var ekstremt hurtigt ”ude af hullet” i
starterne og fulgte også godt med i løbet. Men benzin vinder stadig
over volt. Desværre var der ingen piger med, til gengæld dækkede
de mandlige deltagere et aldersspænd fra 15 til ’lidt over halv-
treds’.
SVÆRE FORHINDRINGER
Hvad deltagerne ikke oplevede i køretid fik de til gengæld i ud-
fordringer (læs: forhindringer). Arrangørerne havde tilladt pigdæk,
omkring halvdelen havde ”dubbdäck” på, resten bare knopper. På
væltede træer var det en fordel med pigge, mens grebet på sten,
beton- og metal overflader var sammenligneligt med is eller plad-
der. Føret var, hjulpet af terrænets beskaffenhed og lidt nedbør, i
øvrigt også glat og fedtet.
Første forhindring, lige efter start, var en hævet træstamme. Den
nedlagde en del kørere, hvis ikke i første hug, så på en af de øvrige
omgange. Arrangørerne havde udbygget det i forvejen meget tekni-
ske spor med finurlige forhindringer.
Betonrør, bunker af kampesten og dækbarrierer var med til at fælde
et flertal af kørerne. Så vidt vides undgik ingen nærkontakt med
moder jord.
SPÆNDENDE FINALE
Til start i finaleheatet var der tre norske og fem danske kørere – og
stadig en ”ellert”. Det blev et spændende heat, hvor forhåbninger-
Ny løbsform
med succes
DM I EKSTREM ENDURO CROSS ER EN NY LØBSFORM I DANMARK.
ENDUROKLUB DANMARK STOD BAG PREMIEREN MED KORTE,
INTENSIVE HEATS
Tekst: Henrik Løvenskjold Fotos: Klaus Rasmussen og Jan Egeriis
ne især var sat til to danske enduromestre og en uhyggeligt hurtig
norsk gut. Placeringerne blev hurtigt fordelt for de fire forreste – og
blev sådan i resten af finalen. Men det var imponerende at se +48
danmarksmesteren Peter Andersen kæmpe sig op gennem feltet.
I enduroløb går starten med slukket motor, mens kørerne står bag
motorcyklen. Desværre behøvede Peter Andersens KTM utallige
spark på kickstarteren før den opgav modstanden og sprang i gang.
Vinder blev Sindre Hansen fra Norge, fulgt af Thomas Kongshøj på
andenpladsen. Sidste plade på skamlen blev optaget af Simen
Mangen – også fra Norge.
Trods de mange ’kys’ til moder jord forløb DM-løbet uden skader på
andet end materiel.
Se også Håkans video på:
1...,4,5,6,7,8,9,10,11,12,13 15,16,17,18,19,20,21,22,23,24,...40
Powered by FlippingBook