15
motorbladet
speedway
Erik Gundersen behøver nok ingen særlig
præsentation for læserne af dette blad,
med 17 verdensmesterskaber er han blandt
de allerstørste gennem DMU’s snart 100 åri-
ge historie. Desværre satte en alvorlig skade
en stopper for hans aktive karriere i 1989.
Siden da han har blandt andet fungeret som
landstræner, og i dag arbejder Erik Gunder-
sen som landstræner for 80cc-kørerne.
Hvad er dit bedste løb?
-VM-finalen i Vojens i 1988, hvor jeg vandt
mit tredje individuelle verdensmesterskab,
og blev den første dansker, der tangerede
Ole Olsens rekord, efter omkørsel med Hans
Nielsen. Og så var det helt specielt at vinde
VM på hjemmebane foran de danske fans.
Hvad er dit værste løb?
-Her vil jeg nævne to; der er selvfølgelig lø-
bet, der sluttede min karriere, den 17. sep-
tember 1989 i Bradford. Det er den værst
tænkelige måde at slutte på, så det er selv-
følgelig det værste løb.
Rent sportsligt var
det VM-finalen 1986 i Katowice. Det star-
tede ellers godt med at jeg slog Hans i mit
første heat, men så fik jeg en møgstart og
faldt helt sammen og sluttede som nummer
8. Efter løbet faldt jeg ned i et sort hul, jeg
mistede troen på jeg var urørlig og jeg lukke-
de mig inde i mig selv i en uges tid.
Det der
vendte det hele var at jeg et par uger efter
vandt VM på langbane i Paffenkirchen. Jeg
fik et spark i røven af en god kammerat og
så med hjælp fra mit team, min kone Helle
og min bror Preben kom jeg videre, men jeg
lærte meget af det løb i Katowice: Jeg lær-
te, at træerne ikke vokser ind i himlen - og
så skal man huske at det både er af op- og
nedturene man lærer af.
Hvad er din yndlingsbane?
-Min engelske hjemmebane i Cradley Heath,
helt klart. Det var en bane, der udviklede
mig meget, den var svær, og man skulle kun-
ne det hele på cyklen for at køre den. Det
er også en bane, der har produceret mange
verdensmestre. Det startede med Anders
Michanek og Bruce Penhall, så kom jeg, Jan
O. Pedersen og siden Billy Hamill og Greg
Hancock og så blev Simon Wigg verdensme-
ster på langbane.
Den fedeste racerbane
jeg har kørt på, er i Long Beach, hvor vi kørte
holdvm i 1985 og 1988. Den var rigtig sjov
at køre på, var 420 meter lang med oplagte
sving og en belægning med bid i. Det var
som at køre på skinner, en rigtig fed bane.
Samtidig vandt vi begge gange derovre og
det gør det jo ikke mindre sjovt.
I Danmark
er det helt klart Vojens, det var min hjem-
mebane og det glæder mig meget at se at
banen er tilbage i grand prix-serien i 2014.
Hvad er den værste bane du har kørt på?
-Jeg har to baner der var livsfarlige, begge
i England, Halifax og Exeter. De var begge
snævre baner med stakit af beton og stål.
Jeg frygtede dem virkelig, og jeg kørte altid
dårlige løb på de baner.
Hvad har du af håb for dansk speedway
i 2014?
-Jeg ønsker at vi kan forsætte den talent-
udvikling vi har gang i. Vi skal forsætte de
takter, vi har gang i, og så skal vi hele tiden
forny os og blive bedre. Og så håber jeg vir-
kelig, man får gang i en 2. division for de
unge, der kommer op - dem der ikke rigtig
får køretid. Vi skal have de nyoprykkede ud
og køre.
Der kommer nogle gode kørere op
på 500cc igen i år, og de skal have flere
løb og udvikle sig. Vi kan se at vi i år vandt
U21VM for hold, og det viser vi gør meget
rigtigt, det skal vi forsætte med. Det var
meget vigtigt for dansk speedway, det var
fantastisk af de unge at gå ned og vinde i
Pardubice. Sidst men ikke mindst skal vi
lave nogle tiltag, så vi forsætter tilgangen af
nye kørere i sporten.
Hvem bliver den næste danske individuel-
le verdensmester?
-Der er flere, der bejler til at blive den næste
danske verdensmester, men det kan tage tid
inden det sker, der er en tre stykker, som
jeg har øje på, men jeg vil ikke sætte navne
på.
Hvis du spørger mig igen om et år, vil jeg
måske sige at der var godt nok en jeg havde
overset... og så skal vi huske på, at der igen i
år kommer gode kørere op fra 80cc.
Ryttergården
MOTORBLADET SÆTTER I 2013 FOKUS PÅ KENDTE OG UKENDTE
DANSKE SPEEDWAYKØRERE. MØD EN NY KØRER I HVERT NUMMER
SPEEDWAYVERDENSMESTER ERIK GUNDERSEN ER EN AF
HISTORIENS STORE NAVNE
Tekst: Rasmus Terkelsen
Sytten gange
verdensmester
Foto: Jaqueline Seidlitz
Foto: Lars Schröer
