MOTORBLADET NOV. 2013 - page 7

7
motorbladet
road racing
Frederik Kirkhoff Schack stod søndag 15.
september øverst på sejrsskamlen i Hocko-
vice, Tjekkiet. Den dag havde Danmark fået
en europamester i Super Twin Topgas, efter
at Frederik havde vundet fire ud af seks af-
delinger.
Det har været en hård sæson med start i
Tjekkiet, hvor teamet havde problemer med
gearkassen og Frederik var usikker. På Sha-
kespeare Raceway i England kørte han sin
første 7,7-tid på 402 m med 276 km/t. Der-
fra har cykel, motor og chauffør kørt derud-
af, det skyldes ikke mindst teamet omkring
Frederik, som har arbejdet hårdt, målrettet
og seriøst.
Der var dog også lidt nerver på, da teamet
i august var på Hockenheim. Det er noget
af en mundfuld at køre overfor ca. 40.000
tilskuere, men også det kom Frederik godt
fra, efter en lidt nervøs begyndelse.
STARTEDE I PIT
Interessen for sporten fik Frederik tidligt, da
han var med sin far til race i Streetbike og
senere Pro Streetbike. Her kørte han rundt
på sin pitbike og hentede tider til sin far.
Frederik startede med at køre cross i AMCK,
da han var 12 år, og det tog hurtigt fart. Det
efterfølgende år blev han B-kører og klub-
mester.
En dag spurgte Frederik sin far, om han
måtte prøve hans Suzuki Pro Street Bike.
Det startede lysten til dragrace. Samtidig fik
han også farens aflagte køredragt, den føl-
ger stadig Frederik på godt og ondt, selv om
den er blevet lidt ”krøllet” efter der var brand
i bilen. Der er stadig lidt svenske småpenge
og en lille lykkesten i lommen, som Frede-
rik selv har givet far René en gang i tidernes
morgen.
Kort efter sin prøvetur tog Frederik licens på
en Street Bike og kørte med i det danske
mesterskab.
I 2012 kørte han den skandinaviske serie
rundt i hele Sverige. Den titel kan han også
skrive på sit race cv. Så blev Suzukien skiftet
ud med en kraftigere model....en Harley på
2,6 liter, bygget af Speedy Basement Per-
formance.
Første gang, Frederik kørte på Harleyen,
var sidste år på Mosten. Ganske urutineret
kastede han sig ud i udfordringen og kørte
noget usikkert, men præsterede alligevel en
5,6 tid på 201 m og blev samlet nr. 5. Nu
ville han mere, så der blev sparet sammen til
et Drag Racing kursus i Gainesville Florida,
hvor Frederik lærte meget om at køre Drag
Race.
DEN EUROPÆISKE DEBUT
Nu var han klar til at køre om mesterskabet i
Super Twin Topgas European Serien. Teamet
har været langt omkring; Tjekkiet, Holland,
Tyskland, England og Danmark. Vi var oppe
imod stærke og rutinerede kræfter og ikke
mindst den førende mester i klassen Mr. Jo-
link fra Holland.
Sammenholdet i klassen har været fanta-
stisk og alle har taget godt imod den nye
unge kører. Der er venskab i ryttergården,
men hård konkurrence på racebanen. Der
har været races, hvor tiderne ikke helt var
optimale, men Frederik har vist, at han kan,
når det virkelig gælder. På Mosten i år ville
Frederik med en 1. plads sikre sig et solidt
forspring, men nerverne spillede ham et
puds og han han lå med kun 5. bedste tid,
da stærke rutinerede kørere som Stefan An-
dre fra Sverige havde kørt en 5,01 tid. Men
ved sidste kørsel viste Frederik sin viljestyr-
ke og trodsede stærk modvind og kørte en
tid på 4,9 på 201 meter.
Frederik havde derved lagt sig i front med
355 point inden sidste afdeling.
Der var nu lagt op til spænding i Tjekkiet. De
tre bedste kørere lå meget tæt i sidste race,
men Frederik var urørlig med den føring, han
havde efter sejr på Mosten raceway.
Europamesterskabet var kulminationen på et spændende år for Team Schack. Frederik
Schack har udviklet sig sæsonen igennem, og hans team har arbejdet topprofessionelt.
SCHACK EUROPAMESTER I DRAGRACINGKLASSEN SUPER TWIN TOP GAS. HER ER
HANS MOR, BIRGITTE SCHACKS BERETNING OM ET UFORGLEMMELIGT ÅR
Tekst: Birgitte Schack. Fotos: Johan Juel Jensen
Schack vinder EM
1,2,3,4,5,6 8,9,10,11,12,13,14,15,16,17,...36
Powered by FlippingBook