36 / 40
36
bmx
/ mb
BMX har rødder i Californien, USA,
hvor unge i 1960’erne ombyggede
deres egne cykler med inspiration fra
de motocross-motorcykler, de ikke
selv havde råd til. Dermed opfandt
de det, der senere skulle blive kaldt
‘Bicycle Moto Cross’ - BMX.
Sporten boomede først for alvor i
Europa, da de små, hurtige crosscyk-
ler var med i filmen E.T. i 1982. Nu
blev det pludselig smart at køre BMX,
og en række klubber skød op landet
over. De første klubber havde faktisk
præsenteret sporten i Danmarks
Cykle Union allerede i 1980, men DCU
ønskede ikke at huse sporten.
To repræsentanter for DMU tog
sidst i 1981 til Holland for at se et
BMX-stævne, og samme år byggede
Brøndby Motor Klub den første
danske BMX-bane ikke langt fra
Idrættens Hus.
Til at starte med var der diskussion
om, hvorvidt BMX omfattede både
hastighed og freestyle, og flere
klubber dyrkede begge dele. Visse
steder blev der også kørt BMX med
sidevogn. I DMU-regi blev hastig-
hedsløb for enkeltcykler dog hurtigt
den eneste disciplin. Blandt de første
klubber var Skanderborg BMX,
Brøndby BMX samt BMX-klubberne
i Aarhus, Aalborg, Aars, Horsens,
Ringsted, Skive og Taulov.
I september 1982 afholdt Amager
Motocross Klub det første nationale
mesterskabsstævne, og interessen
var så stor, at der kunne køres i tre
alderskategorier. Løbet havde to
klasser: en mesterskabsklasse for
kørere med egne cykler og en pro-
pagandaklasser for begyndere, som
måtte låne en BMX-cykel på dagen.
Importøren Tårnby Cykler A/S stillede
lånecykler og hjelme til rådighed. I
1983 var Ringsted BMX vært for et
uofficielt DM, som ifølge dagspres-
sen ikke gik videre godt. Der var rod
i startnumre og officialroller, men
endnu værre var banen direkte farlig i
flere hop og sving, lød det i en artikel
i en jysk lokalavis.
”Arrangørerne måtte erkende, at de
ikke vidste, hvordan en BMX-bane
skal bygges op,” skrev avisen, der
med lokal stolthed refererede, hvor-
dan Skanderborgs erfarne BMX-dren-
ge bevæbnet med skovle rettede de
værste fejl på banen. Bagefter kørte
de løbet, når de nu var rejst den lange
vej til Ringsted. Skanderborg BMX
tog fem af stævnets tolv podieplad-
ser.
Danmarks Motor Union optog officielt
den nye sport i 1983, og året efter
optagelsen havde DMU registreret
655 licenskørere i BMX. Det første
officielle DM blev afholdt i Haderslev
i september 1984, hvor omkring 300
kørere stillede til start. Ti danske
kørere deltog desuden i det første
officielle EM i Birmingham, mens NM
blev afholdt i Brøndby i september
1983.
I 1984 var annoncerede Dansk
Motorsports Kalender 24 BMX-løb
her i landet.
De første år var startbakken i BMX
ikke mere end 1.5 meter høj, 10 meter
bred og 10 meter lang. En kraftig
elastik, som blev holdt og siden
sluppet af en official, udgjorde star-
tanordningen. Svingene på BMX-ba-
nerne var flade og oftest afgrænset
med bildæk. I forhold til senere år
var der ganske få hop på banerne.
BMX-cyklerne havde høj saddel, og
kørerne sad ned, når de kørte gennem
svingene.
Allerede i løbet af 1984-1985 blev
elastikstarterne på mange baner ud-
skiftet med 25-30 cm høje startbom-
me i metal, først med pedalstyring,
siden en magnetlås. Næste trin var at
få monteret et startlys i rødt, gult og
grønt, som styrede starten.
Dansk BMX var vært for sit første
rigtige internationale løb i Ålborg i
1985. I alt 270 kørere deltog. Samme
år tog Danmarks 85 NM-deltagere
seks guldmedlajer, 10 sølv og otte
bronze. I 1987 var Taulov BMX vært
for de nordiske mesterskaber, og
Danmark slog senere på året Tyskland
i en landskamp i Berlin.
Kilde: Pionerer og verdensmestre: DMUs
jubilæumsbog 100 år
De første løb i Brøndby var startskuddet til dansk BMX. I 1983 blev sporten optaget i DMU.
DENSPÆDE START
BMX blev optaget i DMU for 33 år siden. Her er beretningen
om sportens første år