Previous Page  38 / 40 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 38 / 40 Next Page
Page Background

38

dmu

/ mb

DMU sætter fokus på frivillighed og uddannelse i 2016 under

overskriften "klogere & sjovere". Fordi det godt må være sjovt

at være frivillig og uddanne sig indenfor sin sportsgren.

DMU Frivillighed

Lars-Bo Rasmussen skriver om frivillighed i Motorbla-

det i 2016. Lars-Bo Rasmussen er formand for Fyens

Motor Sport.

DMU

Uddannelse:

Lea Kahlke Hansen skriver

om uddannelse i Motor-

bladet i 2016. Lea er ud-

dannelseskonsulent i DMU

og er ansvarlig for DMU’s

uddannelsesaktiviteter.

K

L

O

G

E

R

E

&

S

J

O

V

E

R

E

ATK, KLUBLEDER

OG E-KURSER

2016 lakker mod enden, og det giver anledning til at se tilbage og gøre status

på nogle af de tiltag inden for uddannelsesområdet, som DMU har arbejdet

med i løbet af året – og til at se frem mod 2017 og de opgaver, der venter i det

nye år.

To af de store begivenheder har været færdiggørelsen af Aldersrelateret

TræningsKoncept (ATK) for henholdsvis speedway og motocross. Trænerhånd-

bøger er udkommet for begge sportsgrene og skal hjælpe trænere, klubber og

forældre til at skabe god træning, styrke træningsmiljøet og fastholde glæden

ved sporten. I 2017 kommer vi til at køre ATK-udviklingsforløb med en række

klubber for at sikre, at ATK-tankegangen for alvor udbredes – en opgave, der

allerede er taget hul på med de første speedwayklubber i år.

Et andet projekt, som vi har brugt en del kræfter på, har været DMU’s nye

klublederuddannelse. Klublederuddannelsen er blevet til med det formål at

tilbyde DMU’s klubbestyrelsesmedlemmer noget kompetenceudvikling – noget

inspiration, noget vidensdeling og nogle konkrete, brugbare værktøjer, de kan

tage med sig hjem. Vi er rigtig spændte på at se, hvad deltagerne synes om

uddannelsesforløbet.

En sidste ting, jeg vil fremhæve, er vores e-learningsystem, Uddannelsesporta-

len. Sidste vinter begyndte vi så småt at bruge e-learning, blandt andet i forbe-

redelsen af et par officialkurser samt et valgfrit kursus i forbindelse med køb af

licens. Det fungerede rigtig godt, og derfor har vi i løbet af 2016 arbejdet hårdt

på at få produceret flere kursusforløb – og i skrivende stund ligger der ti nye

kurser klar til brug i indeværende kursussæson.

Ovenstående er blot nogle af de projekter, som DMU arbejder med, og arbejdet

med dem og meget andet vil fortsætte i 2017. Læs mere på

www.dmusport.dk

under ”Uddannelse”.

TAK TIL DE

FRIVILLIGE

Hvordan gik det så, 2016? Ja, noget er der sket. Aldrig før har der været så

mange nye ansigter til det årlige klublederseminar. For dem der ikke ved, hvad

klublederseminaret er, kan det kort beskrives som seminaret, hvor de frivillige

klubledere mødes og udveksler erfaringer. Det er også her, vi får fakta på

bordet omkring de undersøgelser, der bliver lavet hen over året.

2016 har været et år med særlig fokus på frivillighed og uddannelse, men også

det første år, hvor der har været mærkbar nedgang i antallet af medlemmer i

DMU - og måske netop det har været medvirkende til at presset på de tilbage-

værende frivillige har været større end normalt. Opgaverne er ikke blevet færre

eller mindre krævende, men det er det officielle antal af hænder til at løse dem.

Jeg tror som sådan ikke, der er den store nedgang i antallet af folk, der kommer

i klubberne. Men økonomien gør nok, at hvor far, mor og børn før var medlem-

mer alle sammen, vælger mange i dag, at det kun er den aktive, der er medlem

af DMU.

Historien viser, at yde og nyde ikke altid følges, mange yder uden at få tak, men

endnu flere nyder uden at takke. Kunne vi få de to ting til at gå bedre i spænd,

er vi nået langt. Her tror jeg at ”medlemskabet” gør en forskel, og så skal vi i

klubberne også blive bedre til at beskrive og forklare, hvad de enkelte opgaver

går ud på. Jeg tror mange bliver væk fra generalforsamlingerne, fordi de ikke

vil risikere at blive valgt til noget, de ikke har lyst til.

Tvungne arbejdsdage er en træls betegnelse. Lad os i stedet kalde det interes-

setimer, det er noget enhver arbejdsgiver (læs bestyrelse) sætter stor pris på.

I det nyeste nummer af Idrætsliv skriver DIF’s formand Niels Nygaard, at ”Vi

er verdensmestre i frivillighed” og opfordrer samtidig til at give de frivillige

et skulderklap - og sender en stor tak til netop de frivillige. Før sæson 2017

for alvor går i gang, holder de fleste klubber generalforsamling. Til de aktive;

bak op om jeres bestyrelse ligesom bestyrelserne skal være lydhøre overfor

medlemmerne og deres ønsker.

Til slut vil jeg sige tak for de positive kommentarer, der er kommet vedrørende

frivillighed i 2016 og ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.