28
motorbladet
Det er en formidabel aften i Skanderborg BMX Klub.
Det er ved at være sidst på sommeren, og efteråret står for dø-
ren, men solen skinner alligevel fra en klar, blå himmel, hvor et
par højtliggende, silkebløde og papirtynde skyer ikke gør meget
væsen af sig. Græsset omkring banen står knæhøjt efter en lang
ferie med lige dele regn og sol, så den hjemvendte OL-helt Morten
Therkildsen har grebet græsslåmaskinen og kæmper sig gennem
det tætte, grønne tæppe, mens klubbens yngste medlemmer sam-
les ved klubhuset til den første træningsaften efter ferien.
-Hej Morten, lyder det fra flere af de meget unge kørere, da han få
minutter senere trækker den godt brugte plæneklipper hen over
stenene ved gaten.
-Det er fandme godt gået Morten, siger flere hold forældre i kor,
mens en af fædrene klapper den 29-årige BMX-kører på skulderen.
Et forlegent smil breder sig på læberne af den sympatiske stjerne,
som det ofte gør, når Morten Therkildsen skal forholde sig til sin
succes. For uanset, hvordan man vender og drejer det, er der tale
om en succes. Det ved han egentlig også godt selv, selvom målet
om en plads i semifinalen ikke blev nået. Han blev slået på målstre-
gen med mindst mulig margin af en franskmand, der på dagen var
godt et halvt sekund bedre, så derfor gik Morten Therkildsen glip af
semifinalen og sluttede OL på en 19. plads.
-Jeg står lidt med et ben i begge lejre lige nu. Jeg er stolt over det,
jeg har opnået, men jeg er selvfølgelig også en smule skuffet over,
at jeg ikke kom helt så langt, som vi havde satset på, fortæller Mor-
ten Therkildsen, mens gaten går ned i baggrunden, og otte unge
kørere triller ned ad bakken mod det første hop.
-Jeg skal nok lige have det hele lidt mere på afstand, inden det
sådan for alvor går op for mig, at det egentlig er et meget godt re-
sultat, jeg har nået. Når jeg tænker på, at vi startede med at være
170 kørere til VM, der kæmpede om de 32 OL-pladser, så synes jeg
virkelig, det er vildt, at jeg endte med at være en af dem.
En mærkelig følelse
Morten Therkildsen tøver ikke med at kalde OL den største sports-
lige oplevelse, han har haft, og en personlig oplevelse for livet. At
færdes så tæt med så mange af verdens absolut bedste atleter, at
opleve det set-up og den massive presse- og publikumsinteresse,
der klæber til OL, og at træde ind på det olympiske stadion til et
afslutningsshow med 80.000 tilskuere er ”for vildt”, som han selv
siger.
-Det giver gåsehud, konstaterer han og kigger ned på armen som
for at se, om hårene stadig stritter.
-Det er underligt, at det hele nu pludselig er overstået, fortæller
Morten Therkildsen, mens solen bager nærmest ubarmhjertigt ind
under halvtaget ved klubhuset. -Underligt, men på en måde også
rart, siger den stærke kører, der taler om en følelse af forløsning.
-Nu har vi brugt så lang tid på at forberede os til OL, og det har fyldt
så meget inde i mit hoved, så selvfølgelig er det en mærkelig følelse
at stå på den her side af det. Men det er også en god følelse. Det
er en drøm, der langt om længe er gået i opfyldelse, så nu kan jeg
puste lidt ud, og det er altså rart. Det har været mentalt hårdt det
seneste år, hvor presset bare er steget og steget, fortæller Dan-
marks pt. bedste BMX-kører, der endegyldigt har gjort det klart for
alle, at han er en del af verdenseliten, og en af dem konkurrenterne
skal tage seriøst.
Det er der måske mange, der har vidst længe, men på en eller an-
den måde har ydmyge Morten Therkildsen selv haft lidt svært ved
at lade det bundfælde sig som et faktum, men sådan er det ikke
mere. Han har bevist sit værd, ikke mindst over for sig selv.
En oplevelse for livet
Hyggesnakken er udbredt blandt forældrene, mens de følger poder-
nes træning, som tidligere landsholdskører Amanda Sørensen står
for. Gaten går igen med et smæld, og en af de mindste kørere får et
par ord med på vejen fra en tilsyneladende lettere nervøs mor. Det
er jo ikke en sport for tøsedrenge, hvilket Morten Therkildsen også
har måttet sande flere gange. Ikke mindst til VM i maj hvor han
styrtede og brækkede en knogle i den ene hånd. Takket være en
hurtig operation og en træning, der var skånsom mod håndleddet i
en længere periode, gav den ingen problemer under OL.
Man skal heller ikke beklage sig over arbejdspresset, hvis man vil
nå dertil, hvor Morten Therkildsen står i dag. 25 timers træning
om ugen er ikke unormalt, men tid er ikke det eneste, han og kæ-
resten har ofret i bestræbelserne på at få Morten med til OL. I de
seneste mange måneder har han således helliget sig træningen
100 procent, så det der med at passe et job og hive penge hjem
til husholdningen har der ikke været tid til, og det har kostet, men
han afviser kategorisk, at det på nogen måde kan betegnes som
et offer.
-Det, vi har ofret, er peanuts i forhold til den livslange oplevelse, vi
har fået, konstaterer han med henvisning til, at hans kæreste var
med i London.
Nu er OL overstået, og på Morten Therkildsens indre lystavle er der
nulstillet. Han har stadig lyst til at køre BMX, men om det er reali-
stisk at tænke OL 2016, eller om det er bedre bare at tage et år ad
gangen, ved han ikke.
-Jeg skal sætte mig nogle nye mål at stile efter, men nu skal jeg
først og fremmest lige have det hele på afstand, og så skal jeg have
et arbejde, siger Morten Therkildsen på en formidabel træningsaf-
ten i Skanderborg BMX Klub.
Morten Therkildsen var helt naturligt en del i fokus denne første
træningsaften i Skanderborg BMX Klub efter indsatsen under OL
i London. Børnene sendte ham beundrende blikke, og forældrene
gav ham velmente klap på skuldrene.
