MOTORBLADET SEP. 2012 - page 29

29
motorbladet
bmx
-Når jeg tænker tilbage på de seneste fire år, har det været en god
oplevelse og en god rejse. Vi nåede ikke helt målet, men det var
med mindst mulig margin, og der er ingen tvivl om, at vi i dag kan
se os selv i spejlet og med god samvittighed sige, at vi gjorde det
bedste, vi kunne. Det har i virkeligheden været vores vigtigste mål-
sætning, og den synes jeg, vi nåede.
Sådan siger BMX-landstræner Christian Munk Poulsen, der er stolt
over Morten Therkildsens præstation i et felt, der næppe nogen-
sinde er set stærkere.
-Det lykkedes Morten at presse de andre kørere og endda temmelig
hårdt i nogle heats. Det er flot i det her felt. Jeg tror, Morten nåede
sit absolutte topniveau under OL, og derfor har han også al mulig
grund til at være tilfreds med sin indsats, konstaterer landstræne-
ren, der ikke lægger skjul på, at han meget gerne vil arbejde videre
med den 29-årige kører.
-Lige nu har vi set Morten præstere sit maksimale, men jeg føler
mig sikker på, at vi godt kan lægge et lag mere på. Der er stadig
punkter, hvor Morten kan blive endnu stærkere, og det vil jeg gerne
arbejde med. Men det er helt op til Morten. Nu må vi se, hvad han
har mod på, når han har tænkt lidt over tingene.
Først og fremmest er det VM og World Cup, det handler om, og så
vil tiden vise, om der skal arbejdes på endnu en OL-deltagelse om
fire år.
Rent fysisk mener Christian Munk Poulsen ikke, der skulle være no-
gen problemer i det, så det er motivationen, der er den ubekendte
faktor i regnestykket.
-Morten pressede verdens
bedste BMX-kørere
Ifølge landstræner Christian Munk Poulsen præsterede Morten Therkildsen optimalt under OL
Stor respekt for BMX-kørerne
OL i London var en fantastisk oplevelse og et lige så fan-
tastisk udstillingsvindue for BMX-sporten, fortæller både
Morten Therkildsen og landstræner Christian Munk Poul-
sen. Banen var god, løbene var intense, og der var 6.000
tilskuere på tribunerne hver dag, herunder en lang række
kendte og kongelige. Samtidig oplevede de begge virke-
lig god feedback fra andre atleter, der havde overværet
løbene. Ifølge landstræneren er der således en udpræget
respekt for det, Morten og de andre kørere præsterer.
-Det er efterhånden åbenlyst for de fleste, at der ikke er
tale om det rene leg og sjov men om mænd og kvinder af
en særlig støbning. Nu er det op til forbundet og klubberne
at udnytte den øgede interesse for og accept af sporten,
mener Christian Munk Poulsen.
Landstræner Christian Munk Poulsen mener, Morten Therkildsen kørte op til sit absolut bedste under OL.
1...,19,20,21,22,23,24,25,26,27,28 30,31,32,33,34,35,36,37,38,39,...84
Powered by FlippingBook