MOTORBLADET SEP. 2012 - page 37

37
motorbladet
Fremover vil du kunne møde 30-årige Martin Gunnar Thenning
rundt omkring på de danske BMX-baner. Martin Gunnar Thenning
tiltrådte denne sommer som ny sportssekretær for BMX.
-Min fornemmelse af BMX-miljøet er, at der er et stort engagement
og mange gode ideer. Folk vil gerne se fremad og udvikle sporten.
Samtidig er det en ekstremt fed sport. Det bliver et fantastisk ar-
bejdsområde for mig, siger Matin Gunnar Thenning.
Martin Gunnar Thenning er både sportssekretær for BMX og infor-
mationsmedarbejder for DMU. Det betyder, at han ikke kun skal
servicere og hjælpe BMX’erne, men også stå for DMUs kommuni-
kation, især på internettet. Han skal kigge sportsgrenenes face-
bookgrupper, nyhedsbreve og DMUs hjemmeside efter i sømmene
og sætte nye tiltag i spil, så unionen bliver mere synlig for medlem-
merne. Endelig skal han arbejde med markedsføring og sponsore-
ring af unionen, herunder salg af annoncer til DMUs hjemmeside
og Motorbladet.
Dialog og sociale medier
De mange ventende opgaver gør ikke Martin Gunnar Thenning for-
pustet. Han kender den idrætspolitiske verden fra Danmarks Han-
dicap Idræts-forbund, som han har arbejdet i siden sidste år, hvor
han blev færdiguddannet fra RUCs kommunikationsuddannelse. De
to steder har han opbygget viden om sociale medier og kommuni-
kation, ligesom han har været medredaktør for ”Paralympisk Ma-
gasin”, som kom på gaden denne sommer op til De Paralympiske
Lege i London.
Martin Gunnar Thenning brænder efter at skabe mere dialog med
DMUs medlemmer via sociale medier og vise sporterne bedre frem
for omverdenen især via de videoer, som folk deler på internettet.
Og så glæder han sig til at gøre en forskel i det daglige.
Koldt højreben
Martin Gunnar Thenning har selv været frivillig både i sportens ver-
den og i humanitært arbejde.
-Det sjove ved det frivillige arbejde er, at man som frivillig gør en
forskel for folk, der elsker deres sport. Det samme skal jeg på en
måde gøre via DMU, siger han.
DMUs nye informationsmedarbejder har spillet fodbold i Brønshøj
det meste af sit liv, og har en position som spilstyrende midtba-
nespiller, efter egen vurdering med ”et godt venstreben og et helt
koldt højre”. Han har prøvet at køre BMX en enkelt gang og er siden
blevet fascineret af sporten som tilskuer- og tv-sport. Han har gen-
nem flere år fulgt speedway tæt via tv.
-Jeg glæder mig meget til at komme ud og møde folk og se, hvor-
dan de arbejder i klubberne. Men det er også vigtigt, at klubberne
kontakter mig, når der er noget, de skal have løst. Sådan får vi en
god dialog, siger han.
DMUs nye sportssekretær og informationsmedarbejder, Martin Gunnar
Thenning (midt i billedet), vil i dialog med klubberne. På banerne, over
nettet og i alle andre sammenhænge.
bmx
1...,27,28,29,30,31,32,33,34,35,36 38,39,40,41,42,43,44,45,46,47,...84
Powered by FlippingBook