MOTORBLADET SEP. 2012 - page 57

57
motorbladet
motocross
Danskere med fast startplads i VM i motocross er en sjældenhed.
Efter legendariske Brian Kjær Jørgensens professionelle stop i se-
rien i 2006, stod Nikolaj Larsen klar til at lukke hullet. Både i de
danske motocross-historiebøger og i danskernes bevidsthed.
Efter at have været et dansk topnavn allerede fra de spæde sæ-
soner på de snerrende små maskiner, lå det i kortene at Nikolaj
Larsen en dag skulle forsøge sig imod verdens bedste, men som
altid var vejen lang og brolagt med modgang og udfordringer.
2009 var gennembruddet
Nikolaj Larsen er født 12. juni 1990, og han startede med at køre
motocross som 4-årig, primært trukket med af storebror Emil Lar-
sens engagement i sporten. Hvad der startede som hygge og sjov,
endte dog med at blive mere seriøst, efterhånden som Nikolaj lang-
somt mestrede kunsten at danse med en crosser. Han vandt sit
første danske mesterskab som 11-årig, og siden da er det gået slag
i slag for køreren, der altid har formået at lære af sine erfaringer –
gode som dårlige. På CV’et står der blandt andet flere sæsoner i
VM, flere deltagelser ved Motocross des Nations, en sæson for det
første rent danske VM-team nogensinde, samt en sølvmedalje til
EM MX2 i 2009.
Det sidste åbnede for alvor dørene (og øjnene) for Nikolaj Larsen i
VM, og i skrivende stund er manden fra Næstved Motor Klub i gang
med sin tredje sæson i streg i VM MX2. De to foregående sæsoner
har budt på både megen modgang og medgang, skader - og dyrt-
købte, men uvurderlige, erfaringer for Nikolaj Larsen.
Nu ser det for alvor ud til at lysne for slideren fra Sydsjælland.
Nikolaj Larsen er pt. i gang med sin hidtil mest frugtbare sæson
i VM-serien nogensinde. Solidt plantet på ryggen af sin Standing
Construct Suzuki, efter at have fået chancen på det nyopstartede
belgiske team, har Nikolaj Larsen leveret noget af det bedste set fra
ham siden hans første forsøg på at nå toppen i VM-serien. Rutinen,
erfaringerne og devisen om at forbedre sig begynder for alvor at
give bonus.
Et liv ved bommen
Øjnene er målrettede, bevægelserne bestemt derefter. Støvlesnu-
derne trykker eftertænksomt de små fintkornede jordpartikler hår-
dere sammen, mens den trænede hjerne forestiller sig retningen ud
over startbommen og gennemløber alle startens facetter i selv den
mindste detalje. De opmærksomme publikummer ved VM-afdelin-
gen i Sverige kigger nysgerrigt til, mens trøjen med nr. 249 gnubber
albuer med verdenseliten, der intenst sparker spor ved hans side.
Kvalifikationsheatet er meget tæt på at blive skudt i gang, og for-
ventningen sitrer over Glimminge Motorstadion.
Himlen over deres hoveder truer med at åbne for de ubarmhjer-
tige sluser, som allerede én gang har sendt deres perlende indhold
ned over VM-cirkusset. Suzukiens skjolde er gule som solen, og
Nikolaj Larsen har tillid til, at maskinen kan bringe varme og lys til
hans pointhøst. Scenen er sat. Linjerne trukket op. De danske fans
svinger euforisk med Dannebrog, fast besluttet på at støtte Nikolaj
Larsen i hans bedste VM-sæson til dato.
Uden nøkker
”Det skyldes egentlig nok en del ting, tror jeg. Jeg er kommet ind i
et rigtigt godt team og jeg har fået lavet en rigtig god forberedelse.”
Kropsposituren er afslappet, og svarene velovervejede, da vi møder
Nikolaj Larsen i ryttergården. Ansigt, gestik og artikulation vidner
om et venligt gemyt – frit for stjernenøkker og med en snert af tak-
nemmelighed gemt i ordene. Nikolaj Larsen er ikke i tvivl om, hvad
hans øjeblikkelige fremskridt og succes skyldes, og remser velvil-
ligt op. Standing Construct Suzuki teamet, både folk og mekanik,
får deres del af æren, og samtidig er Nikolaj Larsen godt tilfreds
med den forberedelse som han selv og teamet har gennemført i
vinterperioden.
”Jeg havde jo så et lille set back to uger før det første Grand Prix,
der satte mig lidt tilbage, men ellers er det gået rigtig godt synes
jeg”, smiler han til slut, og sætter punktum for spørgsmålet om
hvad hans foreløbigt bedste sæson udspringer af.
Ingenting bevidner, at han blot en time forinden har kæmpet med
næb og kløer i et kvalifikationsheat mod nogle af klodens bedste i
sporten, og man får øjeblikkeligt indtrykket af en person, der i bund
og grund bare godt kan lide at køre motocross.
Foto: Stefan Broxgaard
Service Center
AXO SQUAD Hjelme TILBUD
Forbehold for tryk fejl ogprisstigninger
NU Kr. 999,-
Før Kr. 1.499,-
B
asballe
C
ross
C
enter A/S
Kølbakken 9 . 8400 Ebeltoft . Tlf. 86365364
E-mail
.
.
2013 modeller
KLX 110 Kr. 23.995,-
KX65 Kr. 25.995,-
KX85 Lav Kr. 31.995,-
KX85 Høj Kr. 32.995,-
KX250F Kr. 60.995,-
KX450F Kr. 64.995,-
+ Lev omk. Kr. 1500,-
Alle cykler inkl. kit
KX 250F 2013
Kr. 60.995,-
1...,47,48,49,50,51,52,53,54,55,56 58,59,60,61,62,63,64,65,66,67,...84
Powered by FlippingBook