MOTORBLADET SEP. 2012 - page 62

62
motorbladet
Historien om ulykkerne, der er væltet ned over Rasmus
Krogh Jørgensen #128 - på og uden for banen - er beskre-
vet flere steder. Vi andre kan kun stå imponeret tilbage, når
han gang efter gang kommer til overfladen, som en kork-
prop der får den ene dukkert efter den anden. I virkelighe-
den er det kun Rasmus selv, der ved hvad der har været det
sværeste og hvad der har været afgørende for det forspring
han har i MX2 før finalen på Mors.
-Stabilitet og rutine har helt klart været det afgørende for
mig i år. Da jeg væltede tre dage før det første DM og bræk-
kede fingeren, vidste jeg, at jeg bare måtte få det bedst
mulige ud af det og sikre så mange point som muligt. Jeg
føler, at jeg har været meget tålmodig og har haft tilpas
overskud til at jeg kunne holde hovedet koldt, selv når jeg
lå 3-4 stykker.
-Selvfølgelig er der lidt ekstra nervøsitet op til Mors. Det er
så tæt på at lykkes nu. Jeg ved at to 9. pladser er nok til at
vinde mesterskabet, og så er det bare at lade være med at
gøre noget overilet. Når det er sagt, så tager jeg selvfølgelig
til Mors som jeg plejer og kører for at vinde alligevel.
Foto: Allan Voss
Kasper Jensen #31 har faktisk stadigvæk muligheden for
at blive danmarksmester i MX1-klassen, selvom vi nok må
indrømme at det efterhånden kun er en teoretisk mulighed.
Pointforskellen fra Kasper Jensen på den nuværende 3.
plads i stillingen og op til 1. pladsen er 33 point, mens
forskellen op til 2. pladsen kun er 11 point. Kigger vi ned i
tabellen, skal Kasper Jensen holde øje med Kim O. Søren-
sen, som kun er 20 point efter. Kasper er dermed ikke sikret
metal, men der er ingen tvivl om, at han går efter højst
muligt karat, når finalen køres på Mors.
Foto: Per Thorbjørn Schødt
1...,52,53,54,55,56,57,58,59,60,61 63,64,65,66,67,68,69,70,71,72,...84
Powered by FlippingBook