MOTORBLADET SEP. 2012 - page 52

52
motorbladet
Under opholdet på Citta di Castello banen blev der tirsdag og ons-
dag eftermiddag tid til at drage ud på et mindre enduro-eventyr.
Der var ret mange forskellige cykler til rådighed, men man har ofte
hørt om problemstillingen: er 2-takt ellers 4-takt bedst til enduro?
Jeg besluttede mig i den forbindelse for at teste forskellen på en
450ECX-F og 300EXC. Der var lagt et 9,5 km lang endurospor i et
bjergterræn, som var helt suverænt. Op- og nedkørsler, store brede
veje, klipper og sten, skov og en flod samt træstammer til sidst på
sporet. En helt kanon oplevelse, da jeg kun få gange (i USA) har
prøvet noget lignende. Min enduro-erfaring begrænser sig til et u-
tal af H-trials, et enkelt Grand National og det svenske enduroløb
på Saxtorpbanen, alt sammen kørt på en mx-maskine.
Det var egentlig meningen at jeg ”bare” skulle ud at lege på cykler-
ne og se mig lidt omkring. Men så var det lige at KTM’s to fabriks-
endurokørere, Jonny Aubert og Davis Knight, spurgte om jeg ville
med ud at cruise på endurosporet tirsdag og onsdag eftermiddag?
Ja tak, nu er der forskellige opfattelser af hvad cruise betyder...
He he, jeg skal da lige love for, at jeg fik slugt noget støv!! De to
kørere er ganske enkelt for vilde, og jeg kunne slet ikke være med
på farten - og kun lidt på det tekniske. Men for selvtillidens skyld
fik jeg da lige vist dem rundt på mx-banen bagefter. Der kunne de
så ikke være med!!
Alle enduro-modellerne kommer også med det nye og meget bedre
Renthal styr og KTM håndtag, lidt smallere tank (9,5 liter), som let
kan erstattes af en større 13 liters tank uden udskiftning af plastik
eller skruer. Enduromodellerne har også fået de nye hjul med blan-
ke fælge og sorte eger og ellers hver især en masse små ændringer.
KTM 450ECX-F:
Ændringerne på den nye 450’er er der alligevel mange af. Blandt
andet en opdateret motor, som er en hel del lettere, forbedret ser-
viceintervaller og et ændret topstykke med kun 1 knast, 6 trins
gearkasse, helt ny DDS kobling som er opbygget på et gummi-
dæmpningssystem, ændret el-starter mm.
Man har valgt at bibeholde det ”gamle” stel og design samt PDS
støddæmper uden linksystem, og det er egentlig ok, men den føles
lidt mere som en 2011 cross-model og man har ikke den samme
lethed som på det nye mx’ere.
Jeg fik to ture rundt på sporet og følte mig egentligt godt tilpas og
en del mere afslappet end forventet. Undervejs synes jeg, det var
skønt med en 4-takter, specielt hvor der var ujævnt og glat . Men
man kan også mærke, at den er tungere at flytte rundt på, især i
de snævre passager og steder hvor man hurtigt skal reagere. På
nedkørslerne synes jeg ikke om motorbremsningen, som en 4-tak-
ter naturligvis laver, den blev lidt svær at styre i høj fart nedad og
ikke helt så rolig som jeg synes bedst om. Men poweren i motoren
er god og meget jævn og specielt god til at holde en stabil fart i de
hurtige og lange passager. Poweren er også skøn, når man et kort
øjeblik skal bruge kraft til at forcere en forhindring.
Cyklen fungerer super godt og jeg valgte ikke at foretage nogle
ændringer. Den er virkelig nem at køre på, selv om jeg godt kunne
have tænkt mig det noget lettere setup fra MX modellerne. Mon
ikke det kommer i fremtiden?
1...,42,43,44,45,46,47,48,49,50,51 53,54,55,56,57,58,59,60,61,62,...84
Powered by FlippingBook