MOTORBLADET SEP. 2013 - page 21

21
motorbladet
Baghjulets gummiknopper rammer hullets hårde og glatte kanter
lidt skævt, og får bagdæmperen til at køre ind med et smæld. Be-
vægelsen sender med et drøn et skævt vrid igennem hele cyklen,
så det gule plastik klaprer imod ophængene, og stellet sukker i
alle sammenføjninger. Motoren brøler, og alle 450 kubikcentimeter
arbejder for at løfte forhjulet fri af moradset. Vinden river i tøjet fra
amerikanske FOX, men kroppen indenunder er i balance. I kontrol.
Benene er bøjede – klar til at afbøde de hårde smæld. Knæene
er klemt sammen om tanken, og kropsvægten styrer med kyndig
ekspertise maskinen igennem stormen. Som et skib i høj søgang.
Stemplet banker Suzukien ud på begrænseren, men hængende ud
over bagskærmen styrer kaptajnen sikkert sit guldrandede fartøj i
den rigtige retning. Som han har gjort så mange gange før.
Kulissen er rammet ind i regntunge skyer til tredje afdeling af DM i
Motocross i Sønderborg. Nybøl-banen viser tænder, og kræver det
bedste af de kørere, der er i dens kløer. MX1-feltet er i fuld gang
med at fordele pointene imellem sig, og som altid er Nicolai M.
Hansen med hvor det sker. Han er nemlig en af dem, der har været
med længe. Han har prøvet at løfte mesterskabspokalen før, og han
har kørt imod de bedste i verden. Og det selvom dåbsattesten kun
viser en alder på 27. Kaduuz Racing pryder motorcyklens flanker,
og selvom duften af guld ikke er fremmed for Nicolai M. Hansen, så
halser han utrætteligt videre i kampem om titen, i en sport han har
dyrket siden han kunne gå.
EN TIDLIG BEGYNDELSE
”Det startede egentlig dengang jeg var fire år, hvor jeg blev spurgt
om hvad jeg gerne ville lave. Og da min onkel kørte cross på da-
motocross
værende tidspunkt, så blev det så cross. Selvom min far har kørt
speedway som ung, og han prøvede at lokke mig over at køre
speedway. Jeg var også ude at køre et enkelt speedway-løb på min
PW50’er, men det var ikke rigtig noget der sagde mig noget. Så
hang jeg fast i motocross derefter”.
Sådan forklarer Nicolai M. Hansen selv om den spæde opstart med
sporten tilbage i starten af 90’erne. Motocross skulle komme til
at optage al hans tid og bringe mange pokaler hjem på hylderne.
”Som noget af det første store jeg vandt, så kan jeg huske at jeg
vandt Jysk Mesterskab i 1998. Det var et år, hvor Kasper Jensen
var skadet. Han vandt det hele dengang vi kørte 80cc. Men han
brækkede armen et år, og det var så nok til at jeg kunne blive jysk
mester”, afslutter Nicolai med et grin.
Men selvom kampen altid har været hård, er der mange mesterska-
ber i samlingen. Fire danske mesterskaber i maxi-klasserne er det
blevet til indtil videre. I MX2 i 2005, og så ellers tre gange i streg
i MX1 – 2009, 2010 og 2011. Dertil skal lægges et hav af lokale
sejre, titler og pokaler. Nicolai M. Hansen har været til VM for hold
flere gange som holdkaptajn, og så er han særligt stolt af det dan-
ske teams tredjeplads til EM for hold i 2010.
”Hvis jeg skal trække et mesterskab frem, så må det være da jeg
første gang blev dansk mester i MX1 i 2009. Der var jeg bagud
med 9 point inden sidste afdeling, hvor jeg så vandt alle heatene,
og det var nok til at blive mester. Der blev mesterskabet afgjort i
sidste heat. Og så selvfølgelig da vi vandt bronze til EM for hold.
1...,11,12,13,14,15,16,17,18,19,20 22,23,24,25,26,27,28,29,30,31,...36
Powered by FlippingBook