MOTORBLADET SEP. 2013 - page 15

15
motorbladet
Sportskommissionen speedway har taget
emnet ’børn og snyd’ op ved både repræ-
sentantskabsmøder og klubledersemina-
rer. Men der ser ikke rigtig ud til at ske no-
gen positiv udvikling.
Det drøftes ivrigt rundt omkring på speed-
waybanerne; snart snyder den ene og snart
den anden, siges det. I mails skrives der til
sportskommissionen (SK), og på de socia-
le medier debatteres der også lystigt om
forskellige dimser og motordele, der bliver
fusket med. I DMU-regi har vi været nødt til
at gå ud med en melding før DM1 i 80cc
omkring mulig snyd med CDI-bokse.
I halen på dette kommer naturligt nok kra-
vet om mere kontrol fra DMU. Vi skal være
mere synlige med TK og slå hårdt ned på
dem som snyder, bliver der sagt.
Fakta er, at der ikke bliver lagt protester
over ulovlige maskiner, og den tekniske
kontrol, som gennemføres, afslører sjæl-
dent ulovligheder. Det kan der være tre for-
klaringer på: Enten snyder man ikke, eller
også angiver man ikke hinanden, eller også
er vores TK er ikke skrap nok til at fange det
eventuelle snyderi.
Vi har drøftet det ret indgående, hvad vi
skal stille op med problemstillingen, idet
der er flere problemstillinger.
KAN VI KONTROLLERE OS UD AF MISTANKEN
Der skal være en kontrol af et omfang som
gør, at der er en reel risiko for at blive opda-
get. Den almindelige tekniske kontrol, som
foregår ved alle løb, er med til at sikre en
vis standard sikkerhedsmæssigt. Men den-
ne kontrol vil næppe afsløre bevidst snyd,
medmindre det er helt åbenlyst. Derfor har
vi også muligheden for at protestere over
maskinerne, og der er mulighed for udvidet
teknisk kontrol.
Men vores påstand er, at ligegyldigt hvor
stort et kontrolapparat vi stiller op, vil der
altid være nogen som fristes af mulighe-
den for at snyde, og med den udvikling der
foregår på maskinerne i dag, specielt på
elektronikken, så er det en kamp om hele
tiden at være forrest i kapløbet mellem
kontrollanter og mulige snydere. Vi ved
alle, at det er forbundet med store udgif-
ter at sætte ind med DMU-kontrollanter og
løbende uddannelse af TK-personer, og vi
skal naturligvis være synlige, gribe ind og
sanktionere, når der afsløres snyd. Men vi
kan ikke kontrollere os ud af beskyldninger
og mistanker.
Skal vi så give det hele frit, så man kan
tune alt det man vil og lægge penge hos
diverse importører og producenter. Ja,
så ville det jo ikke give mening at udføre
motorkontrol, til gengæld vil vi helt sikkert
tabe endnu flere aktive, da det så vil være
meget få familier/kørere som har råd, viden
og forbindelser til at kunne boltre sig her.
Og det vil vi ikke, det vil være en helt forkert
vej at forfølge.
FÆLLES INDSATS
Svaret er, at vi skal have klubberne, kører-
ne og ikke mindst fædrene med i det her.
Der skal ændres holdning til det at drive
speedway. Lige på det her område er der
så meget mistro og rygtedannelse, at det
næsten ikke er til at have med at gøre.
Der kommer mange henvendelser til dom-
mere og SK om diverse historier og mis-
tanker mod hold og enkeltkørere, og det er
selvfølgeligt i længden uholdbart, dels fordi
det sætter sig spor hos de aktive i spor-
ten om, at alle mistænker alle. Det er ikke
specielt sundt og udviklende for sporten,
og betyder at der skabes og vedligeholdes
en kultur, hvor man sjældent har helt tillid
til andre.
Det andet forhold er, at det skræmmer
fremtidens kørere, sponsorer og tilskuere
væk fra sporten. Der er ingen som gider
have med speedway at gøre, hvis meget
handler om evindelige diskussioner om
snyd. Derfor må kulturen ændres: Vi må
simpelthen stoppe med at beskylde hin-
anden for alt muligt. Og vi skal også være
enige om, at snyd og bedrag ikke er en del
af vores sport.
Vi har alle et ansvar og kan starte med at
kigge os selv i spejlet. Det tror vi naturligvis
ikke sker overnight, bare fordi vi siger det,
men det er vigtigt, at vi sætter gang i en
bevægelse, der over de næste år skaber en
stemning i ryttergård og på banerne, hvor
der er fokus på sporten, konkurrencen, fair
play. Samt ikke mindst tillid til, at dem som
gør det godt, gør det fordi de er dygtige og
arbejder seriøst med sporten.
Speedway
KOMMENTAR:
Børn og snyd
BESKYLDNINGERNE OM SNYD FYGER RUNDT I SPEEDWAY. VORES VÆRDIER SKAL ÆNDRES,
SKRIVER SPORTSKOMMISIONSMEDLEM PETER KIRKEGAARD I DENNE KOMMENTAR
Tekst: Peter Kirkegaard, SK Speedway
1...,5,6,7,8,9,10,11,12,13,14 16,17,18,19,20,21,22,23,24,25,...36
Powered by FlippingBook