Nr. 6 - DECEMBER 2014 - page 24

24
motorbladet
I 2014 oplevede vi for første gang i mange år en nedgang i licen-
stallet, men nedgangen har ikke rigtigt kunnet ses til stævner eller
træning. De kørere, der ikke tegnede licens i 2014, var alligevel
kørere, vi aldrig så.
Her i november så vi for eksempel, at der til en træning i Roulund
mødte over 20 kørere op, altså 20% af alle licenser. Så længe der
er aktiviteter i klubberne, træning eller stævner, kommer kørerne
af sig selv.
Men for 2015 ser der ud til, at trialsporten lige gearer en tand
op. Løbskalenderen er allerede på plads, blandt andet med et helt
nyt trial på Fyn (’Skov trial’ ved Middelfart). Nordisk Mesterskab
skal køres i Tebbestrup som et samarbejde mellem RTS, MTS og
FMS. Hvis vi tæller det sammen, bliver det til 11 almindelige trials,
et ungdoms DM, en DMU-træningslejr, et nordisk mesterskab, og
fem Classic trial. I alt ikke mindre end 19 løbsdage på kalenderen
allerede nu.
SUPERSØNDAG
Men det stopper ikke her. Sportsudvalget vil i samarbejde med
klubberne lave tre ”Supersøndage,” en i hver landsdel, hvor alle
er inviteret til træning. Ole K kommer med sit set up, hvor interes-
serede kan komme ud at prøve en trialcykel, deltagerne kan få tip
til setup af cyklen, og i et begrænset omfang vil der også være
mulighed for at lære lidt køretricks. Hvis der er mulighed, vil vi også
have en af vore topkørere til at vise sine færdigheder for eventuelle
gæster. Det eneste, klubben skal, er at udpege området, sørge for
at gøre lidt reklame for det, og sørge for der kan købes lidt at spise
og drikke.
Fødderne fast i
fodhvilerne
TRODS NEDGANG I LICENSTALLET TEGNER 2015 TIL AT BLIVE ET FORRYGENDE TRIAL-ÅR
Tekst: Hans Jørn Beck Fotos: Hans Jørn Beck og Michael Pedersen
TRIAL TEAM
DMU’s elitesatsning er blevet skarpere, det vil sige at Henrik Arvad
til næste år kun har to kørere under sine vinger, nemlig Morten
Andersen og Mikkel Brade. De vil begge i 2015 satse mere udenfor
landets grænser. Det giver de to endnu bedre muligheder, men det
åbner samtidig også for, at sportsudvalget kan gøre noget mere
aktivt for de kørere, der har ambitioner om at komme på DMU’s
elitehold.
Derfor vil vi i 2015 prøve at lave et trialteam på ca. 10 kørere, som
vi vil lave et antal træningssamlinger for. Hvis der er stemning for
det, måske en træningstur til Sverige. Sportsudvalget vil sørge for
trænere og koordinere samlingerne. Modsat DMUs eliteteam vil der
ikke blive stillet krav til kørerne, udover at det forventes at man vil
prioritere træningerne, og at man er drevet af en ambition om at
blive bedre, og også er klar til at ofre lidt på det. Sportsudvalget
vil allerede nu gerne høre fra kørere, der kunne tænke sig at være
med. Klubberne må også meget gerne anbefale kørere. Teamet er
åbent for alle fra B-klassen og op.
Men teamet vil blive begrænset til ca. 10 kørere, som vil blive ud-
valgt af Sportsudvalget i samarbejde med klubberne. Vil du være
med, så skriv til
Skriv kort om dine am-
bitioner og mål, så vil vi prøve at sætte teamet inden jul.
Klubberne har også lagt i kakkelovnen til masser af aktiviteter i
2015, som jo tegner sig til at blive i fantastisk trialår. Men husk
uden DIN hjælp kan ingenting lade sig gøre. Så husk at spørge i din
klub hvad DU kan hjælpe med.
Finn Sørensen spurgte torsdag om nogen ville med ud at træne Lørdag i Hårup. 20 % af alle kørere i DK kom til træning. Foto: MP
1...,14,15,16,17,18,19,20,21,22,23 25,26,27,28,29,30,31,32,33,34,...36
Powered by FlippingBook