21 / 40
21
off track
/ mb
bagbremse kogte over på de lange
nedkørsler, min køler kogte på stig-
ningerne og til sidst blev jeg stoppet
for tidsgrænsen den første dag – men
måtte stadig præstere samlet over
ni timers kørsel, før jeg nåede mål –
uden at få dagens etape godkendt.
Hvis ikke jeg når mål i dag, bliver jeg
taget ud af løbet. Men jeg er stadig
to timer foran tidsgrænsen.
Der kommer flere vandløb, som køres
flere kilometer på langs. Lange stig-
ninger, som starter på grove grusveje
og ender på helt oppe på smalle
bjergkamme. Nedkørsler, som kræver
titusinder af lynhurtige beslutninger
om sporvalg over rødder, drop-offs,
dybe riller og løse klipper. Jeg drikker
af min 2,5 liter væske blære i rygsæk-
ken. Smagen af saft og elektrolytter
er jeg dødtræt af. Især på nedkørs-
lerne har jeg for mange pauser, hvor
jeg tager hjelmen af for at køle mit
hoved. Kørebrillerne ryger af og på
i en uendelighed. Og når jeg ind i
mellem kører over de højt beliggende
græsmarker, så er koncentrationen
på 100% for ikke at ramme de lumske
træstubbe, der ligger som fælder i
det halvhøje græs. En af dem kostede
den topseedede kører Jonny Walker
et brud i underbenet dagen før. Nær
de spredte fåreflokke hersker hyrde-
hundene, som uden tøven og i flok
jagter en enduromaskine – og dens
kører. For at være mere bevægelig og
mindre varm, kører jeg nu uden hals-
krave og cross trøje. Overkroppen er
kun dækket af min brynje og knæene
af nogle lette knee guards. Der er i
hard enduro en fin balance mellem
at være fuldt beskyttet – og have en
bevægelighed og køling, så kroppen
kan fungere.
Næste checkpoint er jeg en time for-
an cut off. Der kommer ikke mere fart
i min kørsel, kan jeg fornemme. Ved
checkpoint 9 er jeg 20 minutter foran
– det er en kamp med uret. Jeg ved
ikke, at der kun er højst halvanden
time til mål. Jeg er på grænsen af min
energi og det nødvendige overskud til
at køre sikkert.
Slugten
Ti minutter senere kører jeg fra en
dalsænkning op og skal fange et
spor på en travers. Jeg kikser lidt
på overgangen og skrider halvanden
meter ned. Min arm er for øm og
svækket til at løfte baghjulet til en
gunstig position. Jeg forsøger at køre
ROMANIACS 2016
20 af 45 (44%) kørere i guldklas-
sen gennemførte.
Graham Jarvis, England, vandt
solidt sit femte Romaniacs,
foran Alfredo Gomez, Spanien
og Wade Young, Sydafrika. De
repræsenterer også de tre stør-
ste nationer i hard enduro.
Bare en ud af 8 danske kørere
- Simon Haugaard Pedersen
- opnåede at gennemføre en
komplet etape i bbronze-klassen
(Simon Haugaard Pedersen).
Ingen nåede til at køre sidste
dag.
Meget stor præstation af
kvinden Kirsten Landman fra
Sydafrika ,som både gennemfør-
te og blev nr. 48 i sølv-klassen!!
et alternativt spor gennem noget højt
græs. Pludselig mister jeg balancen
og vælter til højre og slår to kolbøtter
med maskinen dybt ned i en slugt.
Jeg er intet kommet til udover
lidt tryk her og der. Kører på ren
adrenalin. Ikke bange. Hjernen tænker
stadig ”fremad”. Op af slugten
kommer jeg aldrig, konstaterer jeg
hurtigt. Og flipper maskinen den sid-
ste tur ned i slugtens bund, som er et
vandløb gennem store klippestykker.
Jeg begynder at køre med strøm-
men – for i bjergene er det oftest
retningen mod udgangen.
En hollandsk kører, som er udgået og
på vej tilbage mod checkpoint 9 kom-
mer tilfældigvis ned ad sporet over
mig. Ud af øjenkrogen får han øje
på mig dybt nede i slugten. Vi råber
kort sammen og aftaler, at han for en
sikkerheds skyld skal hente hjælp.
Vandløbet i slugten ender ved en lille
dæmning. Jeg sænker så forsigtigt
som muligt maskinen ned fra de to
meter betonvæg og lander i et lille
bassin. Med en pind forsøger jeg at
bedømme dybden, kun en halv meter.
Jeg kører mod en modsatte kant tyve
meter væk, men det bliver hurtigt
dybere og jeg rammer en træstamme
skjult under vandet og vælter. Maski-
nen og jeg får buksevand.
Nu er det tungt arbejde. 100 kg
maskine, der skal hives op af vandet.
Jeg bruger, hvad der er ved at være
mine sidste kræfter til at bjærge den.
En official fra løbet dukker nu op. Han
laver en fiks manøvre og lister min
maskine de sidste meter til sikker
grund. Jeg får utroligt nok startet
den trofaste KTM og kører tilbage
til chekcpointet og kan mærke, at nu
vil det være uforsvarligt at fortsæt-
te. Jeg har kørt til grænsen – og
væltet ud over den. Nu kører jeg med
hollænderen mod byen. Jeg kører
gennem de små landsbyer med he-
stevogne, løstgående høns og børn,
der vil gi’ high-five. Jeg tænker, at det
var så langt jeg kom i mit forsøg på
Romaniacs….mit første forsøg vel at
mærke !!!
Danske Emil Uno kvalificerede sig til prologen i bronze-finalen.
Foto: Sessel Elmstrøm
En god mekaniker redder dagen. Marc Viby skruer skribentens KTM sammen.
Foto: Sessel Elmstrøm
Prologen tester mod og frygtløshed. Det er gladiatorkamp for enduro. En sølvkører flyver
pludselig uden sin maskine. Foto: Omri Gutman