Previous Page  23 / 40 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 23 / 40 Next Page
Page Background

23

speedway

/ mb

Det var lidt af en overraskelse for

mange speedwayfans, da Hans Niel-

sen den 3. juni blev præsenteret som

ny landstræner. Nielsen, der stop-

pede som aktiv med en SGP Bronze

i 1999, har siden ikke haft større

roller i den sport, hvor han stadig har

mange fans og tit omtales som ”pro-

fessoren”. Men for et par år siden var

han pludselig holdleder for ”Verden”

ved en match mod Polen - noget,

han har været flere gange siden. Han

fortæller: ”Jeg var nok kommet til at

sige til en journalist, at jeg gerne ville

tilbage til sporten engang...”

Da uenighed omkring et wild card fik

Anders Secher til at opsige sin stilling

som landstræner, blev der pludselig

en mulighed for Hans Nielsen, som

dog ikke gjorde noget aktivt for at få

jobbet.

”Jeg havde læst lidt i pressen

omkring Secher havde sagt op, og

så ringede DMU til mig og forhørte

sig. Vi holdt lidt møder og så greb

jeg muligheden, da den opstod. Men

vi skulle jo lige have aftalerne på

plads, så ikke vi stod i en situation

som med Anders. Det har vi fået, så

jeg er sikker på, der ikke sker noget

lignende igen.”

Længe væk

Selvom Nielsen har været væk fra

sporten i 17 år, mener han ikke at det

er svært at komme tilbage.

”Siden jeg stoppede, har jeg forsat

med at få speedway Star hver uge

og har læst meget om sporten. Jeg

har set alle grand prix-løbene enten

hjemme på tv eller ude på banerne,

og en del af kørerne kender jeg lidt

til,” siger Hans Nielsen. Han fortæller,

også at han på andre planer har fulgt

udviklingen:

”Jeg har snakket med en del tunere

løbende også, og der er ikke ændret

så meget gennem årene. Der er

kommet nogle nye udstødninger og

motorer, men alt i alt er der ikke sket

den store tekniske udvikling.”

Når man snakker med Hans Nielsen,

er det tydeligt at mærke, at han

brænder for at hjælpe dansk speed-

way tilbage til storhedstiden, hvor

han selv var aktiv. Og han ved, hvad

han kan hjælpe de unge med.

”Jeg kan hjælpe dem med en del. Det

er vigtigt, vi får trænet dem, der har

behov for at få rettet på kørestilen,

så det bliver mere sikkert at køre.

Og så kender jeg jo alle banerne i

forvejen og linjerne på banen. Jeg

kan også lære dem lidt om set up

på de forskellige baner, men det er

noget, de unge også selv skal lære

at mærke, når de sidde på cyklen. Så

de kan fortælle deres team, hvad der

sker ude på banen.”

Hårdt i Belle Vue

Hans Nielsens første store opgave

som landstræner blev årets hold VM.

Det startede i Vojens og sluttede

med en samlet 5. plads i Belle Vue

i England, lidt under hvad vi som

danske speedway fans er forvænte

med. Men det kunne være endt

anderledes.

”Vi var uheldige i Vojens med maskin-

skader og udelukkelser. Vi kunne have

vundet over Polen, og så havde det

set anderledes ud og vi havde været i

finalen. Jeg mener ikke, vi kunne have

gjort anderledes,” siger landstræ-

neren, der havde det svært med at

udtage holdet.

”Vi manglede topkørere fra GP-se-

rien, Kildemand og Nicki Pedersen

har været svingende, det samme

med Niels Kristian Iversen. Men vi

stillede med det bedste hold vi kunne

i Vojens, og da vi skulle til England,

var det med de samme. Der havde

været en god holdånd, og den beholdt

vi frem mod Race Off.”

Ligesom i Vojens havde det danske

hold problemer på banen i Belle Vue.

”Tingene var ikke med os i England:

Vi havde problemer med cyklerne og

så passede banen bare rigtig godt

til Australien. Jason Doyle lavede

maksimum og Sam Masters lavede

12 point. Vi var langt bagud men fik

alligevel kæmpet os tilbage og det

blev tæt til sidst. Men vi manglede

lige marginalerne til sidst.”

Det er næppe gået hen over hovedet

på nogen at Nicki Pedersen ikke var

med i de to løb, men Hans Nielsen

har bestemt ikke afskrevet Nicki

Pedersen som en del af landsholdet.

”Vi skal stille det bedste hold, og hvis

Nicki er på toppen, så er han selvføl-

gelig med. Han var utilfreds med ikke

at komme på banen i England, men

efter løbet i Vojens var det mest fair

at tage de samme med. Men vi vil

altid stille det stærkeste hold,” siger

Hans Nielsen.