Ny motocross-microklasse i 2021

Fra 2021 oprettes en ny microcrossklasse med betegnelsen Micro 65 Høj. Klassen er målrettet de store børn, som kan have glæde af en 65cc maskine med større hjul.

Da vi igennem de seneste par år, og særligt i år har oplevet en tilvækst af særligt de helt unge kørere, har Sportskommission MX valgt at udvide microcross-konceptet til også at omfatte de lidt større børn. Vi oplever ligeledes en øget efterspørgsel på en tryg og god start for børn i alle aldre. For de 3-11-årige har vi allerede gode muligheder for at starte til motocross i et trygt miljø, hvor børnene kan deltage i det der i dag hedder Begynder/laveffekt, C/B 50 cc og/eller C/B 80 cc. Men for børn helt indtil 13-årsalderen, som stadig ville have glæde af en 65 cc maskine, har vi ikke noget at tilbyde, i hvert fald ikke i henhold til vores reglement. Dette ønsker vi at gøre op med og opretter derfor en ny klasse, som vi kalder Micro 65 Høj, hvor man vil kunne deltage på en maskine med samme motorstørrelse som i 65-klassen, men med større hjul. Samtidig med nyoprettelsen af denne klasse ændrer vi navnet på den eksisterende C/B 80 cc klasse, da langt størstedelen af alle maskinerne i dag er 65 cc. Således vil microcross omfatte følgende klasser fremover:

Klasse Maskinstørrelse Hjulstørrelse Minimumsalder

(fra og med det kalenderår, vedkommende fylder år)

Maksimumsalder

(til og med det kalenderår, vedkommende fylder år)

Micro Begynder/laveffekt Max. 50 cc*

Max. 50 cc 4-takt

Max. 10″/10″ 3 år 6 år
Micro C eller B 50 Max. 50 cc

Max. 70 cc 4-takt

Max. 12″/10″ 4 år 8 år
Micro C eller B 65 Max. 80 cc

Max. 115 cc 4-takt

Max. 14″/12″ 5 år (6 år fra 2022) 11 år
Micro C eller B 65 Høj Max. 80 cc

Max. 115 cc 4-takt

Max. 17″/14″ 8 år 13 år

Mulighed for oprykning til B-klassen for C-kørere med 8 oprykningspoint og derover

Grundet den store tilvækst i microcross ser vi lige nu også rigtig mange kørere i Micro C 65 (tidligere C 80) og ønsker derfor at tilbyde forældre og børn, der har opnået 8 oprykningspoint, at blive B kørere til 2021-sæsonen. Mange kørere har kørt godt i 2020 og vist en god fremgang i deres kørsel, og ville selv have optjent de krævede 12 point for oprykning, men grundet Covid-19 situationen har vi desværre haft langt færre løb og deraf færre muligheder for at samle oprykningspoint. Såfremt I ønsker at rykke i B klassen til 2021, bedes I sende en mail til lkh@dmusport.dk i forbindelse med at I bestiller licens, så vi kan godkende købet i bestillingssystemet.

Spørgsmål er velkomne og kan ligeledes sendes til lkh@dmusport.dk.