DMU’s Løbskalender
I vores løbskalender kan du tilmelde dig de nationale løb, der afholdes på banerne hos DMU’s klubber.
Klubberne kan oftest svare på spørgsmål om løbene på deres baner – eks. vedrørende tillægsregler samt start- og sluttidspunkter for løbstilmelding.
Inden du tilmelder dig løb, skal følgende være på plads:
- Du skal have et gyldigt kategori 1-medlemskab i en klub under DMU
- Du skal have et gyldigt kørerlicens i DMU
Du finder vores løbskalender via dette link: https://loebskalender.dmusport.dk/
Her logger du ind med dit licensnummer og samme kode, som du bruger til DMU’s medlemssystem. I medlemssystemet kan du købe licens, reservere kørernummer mv.
Både løbskalenderen og medlemssystemet har en ”glemt adgangskode”-funktion på login-siden. Du kan også kontakte DMU’s kontor, hvis du ønsker en ny adgangskode.
I løbskalenderen sorterer du løbene efter den ønskede sportsgren og klikker ind på de løb, hvor du har mulighed for at tilmelde dig.
Herefter bliver du guidet gennem tilmeldingsprocessen med valg af klasse, dit kørernummer, evt. transponder m.v.
Til sidst betaler du med betalingskort.
OBS: Alle tilmeldinger er bindende, og du får ikke refunderet tilmeldingsgebyret ved sygdom eller lignende.
Kørsel i Europa på din licens
DMU er en del af det officielle internationale forbund for motorsport (FIM).
DMU’s licenser fungerer derfor også i Europa på de baner, der er tilknyttet de nationale motorsports-forbund, der tilsvarende er del af FIM – ligesom Danmarks Motor Union.
Dit DMU-licens er altså gyldigt i Europa til almindelige/lokale FIM-godkendte løb*.
Nogle udenlandske arrangører ønsker også, at du medbringer en starttilladelse.
Det er dog altid en god ide at læse tillægsreglerne for udenlandske løb for at sikre sig, at man også overholder evt. yderligere krav for deltagelse.
De Nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige) har dertil en særlig samarbejdsaftale, der tillader skandinaviske kørere at deltage i FIM-godkendte løb og træninger hos hinanden på de nationale kørerlicenser*.
*Ved deltagelse i internationale mesterskaber, altså EM og VM, er der krav om, at kørerne udover deres almindelige kørerlicens også skal købe et såkaldt ”Mesterskabslicens”.