10 spørgsmål og svar om coronapas ved idrætsarrangementer
Fra mandag den 29. november 2021 træder der ændringer i kraft ift. genindførelsen coronapasset i dele af det danske samfund – herunder ved større idrætsarrangementer med hhv. flere end 100 betalende tilskuere (=antal udstedte billetter) indendørs eller flere end 1.000 betalende tilskuere udendørs.
DIF har samlet 10 spørgsmål og svar om, hvad genindførslen af coronapasset betyder for idrætten.
Der bliver ikke udarbejdet retningslinjer fra Kulturministeriet, men Q&A på deres hjemmeside forventes at blive opdateret snarest. Den kan du finde HER
- Hvor længe gælder en negativ kvik- eller PCR-test som gyldigt coronapas?
Fra mandag den 29. november er en negativ PCR-test gyldig i 72 timer, mens en lyntest skal gælde 48 timer. - Hvornår stilles der krav om coronapas i idrætten?
Kravet om coronapas træder i kraft, når der er flere end 100 betalende tilskuere indendørs eller flere end 1.000 betalende tilskuere udendørs på samme tid. - Hvad menes der med betalende tilskuere?
Betalende tilskuere er defineret som det antal billetter, der er udstedt til det pågældende arrangement. Det betyder altså, at billetter, der har været gratis, tæller med i det samlede antal tilskuere. - Er der en aldersgrænse for, hvornår tilskuere er omfattet af kravet om coronapas?
Kravet om coronapas gælder tilskuere fra 15 år og op. - Hvem har ansvaret for at kontrollere coronapas?
Ansvaret for at kontrollere coronapas ligger hos den ansvarlige arrangør. Personer, der ikke kan fremvise et coronapas, kan bortvises. Både arrangøren og personer, der ikke forlader lokaler eller lokaliteter efter at være blevet bortvist, kan blive straffet. - Er der regler for, hvordan coronapas skal kontrolleres?
Ja, coronapasset skal kontrolleres ved indgangen eller umiddelbart derefter. Det skal sikres, at alle tilskuere på 15 år og derover kan fremvise coronapas. - Er der krav om coronapas for idrætsudøvere/deltagere ved idrætsarrangementer?
Nej, kravet omfatter alene tilskuere. - Er der krav om coronapas for trænere, dommere og frivillige?
Nej, kravet omfatter alene tilskuere. - Er der krav om coronapas for forældre ved fx børnestævner?
Nej, kravet gælder som udgangspunkt ikke forældre eller deltagere ved fx børneidrætsstævner Hvis tilstedeværelsen af forældre er begrundet i, at der er udbudt 100 billetter indendørs eller 1.000 billetter udendørs, og forældrene derfor vil være at betragte som tilskuere, gælder der krav om coronapas. - Der er krav om coronapas i svømmehaller – gælder det også foreningsidræt?
Nej, kravet om coronapas gælder ikke udøvere, trænere mv. i foreningsidrætten.