Til Motocross
Til forside

Nyt ift. DM Klubhold

Ifm. at det planlagte DM for klubhold hos Aalborg Motor Klub desværre ikke kan afvikles på Dallbanen, grundet div. nabo- og miljømæssige omstændigheder, er det nu lykkedes SK at finde en afløser, således at DM for klubhold 2024 kan gennemføres.

SK MX har haft kommunikation med en række klubber, der kunne tænkes at have muligheden for at kunne afvikle et sådan arrangement, klubber der ikke allerede havde opbrugt deres løbsdage iht. deres miljøgodkendelser, og som ikke selv havde en løbsafvikling i nær tilknytning til datoén for afviklingen af DM for klubhold.

Den slags behandling kan tage lidt tid, specielt ift. sommerferie, både hos klubberne, men også i blandt SK´s medlemmer. Det er rart, at der har været en god forståelse for at SK ikke “bare” har kunnet trække en ny klub til afvikling af DM for klubhold op af hatten, til trods for at medlemmerne gerne vil kunne planlægge lidt ud i fremtiden.

SK MX kan løfte sløret for, at valget på ny afviklingsklub er faldet på Han Herred Motocross Klub, så i stedet for d.14-15 sep., at skulle prøve kræfter med Dallbanen, er turen nu forlænget en anelse mod nord til Starkærbanen.

SK MX håber, at alle klubber vil støtte op om valget og tilmelde så mange hold som muligt.

Alle klubber vil i nær fremtid modtage den officielle invitation og det tilhørende tilmeldingsskema. Han Herred Motorklub vil ligeledes informere på deres facebookside om div. tiltag ifm. løbet, fx. mulighed for fællesspisning ect. Link til HAMK – Han Herred Motorklub | Facebook

SK MX og HaMK ønsker at klubberne tilmelder deres hold så snart de har dem klar, tilmeldingsfristen vil være onsdag d.4 sep. kl.23.59 – dog af hensyn til afviklingen varsles der allerede nu, at SK MX og HaMK forbeholder sig retten til at, DM for klubhold kan blive afviklet over én løbsdag, dvs. lørdag d.14 sep., hvis der ved tilmeldingsfristens udløb d.4 sep. ikke er tilmeldt et fornuftigt antal hold der retfærdiggør det sportslige i at afvikle over 2 dage. Udgangspunktet er selvfl. 2 dage.

Tilmeldingsblanketten kan du finde her: Link til tilmeldingsblanket

Spørgsmål vedr. DM for klubhold kan rettes til SK MX via Barsel@dmusport.dk