Til Motocross
Til forside

Slutspurt sat ind i WMX

Foto: MXGP

Sara Andersen havde en god dag ved kvindernes VM i motocross (WMX) i weekenden med et løb tilbage i seriens løbskalender.

Der har været hård konkurrence i år ved kvindernes VM i motocross, og danske Sara Andersen har kæmpet bravt for at holde liv i ambitionen om en medalje.

Weekendens næstsidste afdeling i WMX har nok betydet et farvel til troen på en dansk medalje, selvom Sara Andersen kørte et godt løb. Her kunne danskeren vise god fart og endte på en samlet femteplads på dagen. Men den øverste del af feltet er for alvor stukket af i pointregnskabet.

Sara har dog stadig muligheden for at rykke op i den samlede stilling, hvor hun lige nu ligger nummer seks, kun to point fra femtepladsen.

Malou Jakobsen leverede også en stabil indsats på dagen og holder sig i top-10 på en ottendeplads i den samlede stilling med en samlet niendeplads ved weekendens afdeling.

Danske Laura Raunkjær hentede seks point ved weekendens afdeling og ligger på en 19. plads i den samlede stilling, mens Barbara Aagaard kunne tage et enkelt point i afdelingen.

Sidste løb i kvindernes VM-serie (WMX) køres i Tyrkiet d. 8. september.