Til Speedway
Til forside

Anders Thomsen er tilbage i Speedway Grand-Prix 2025

Tekst: Jacqueline Seidlitz
Oversat: Sören Steno
Fotos: Lars Schröer

Efter et år, hvor Anders Thomsen, var ude af GP´cirkuset trodsede han i går regnen, og stormede tilbage i Speedway Grand-Prix serien 2025.

På en regnvåd bane gav Anders virkelig alt. Med en andenplads i hans optaktsheat lavede han allerede et godt fundament. Så fulgte en tredjeplads i hans andet heat.

Undervejs i løbet blev regnen kraftigere og banen en stadig større udfordring at køre på. Alle disse forhold lukkede Anders helt ude og han vandt derefter hans sidste 3 heat.

I heat 15 var han involveret i et styrt sammen med Kai Huckenbeck, som i udgangen af første sving drejede om sin egen akse pga. af den meget våde bane. Anders kunne ikke mere nå at undvige og styrtede også. Men heller ikke i omstarten af heatet var han nervøs og kørte en sejr hjem.

På spørgsmålet om, hvordan det føles at stå i rampelyset igen i Speedway GP-serien, svarede Anders:

– Jeg vil sige, at jeg tror at det var godt for mig at være ude af serien i et år, men jeg er virkelig glad for igen at være med i serien. Det har hjulpet mig til at finde mig selv. Alting gik så hurtigt. Et års pause, hvor jeg kun skulle tænke på ligaerne har virkelig gjort mig godt.

– Jeg er meget mere konstant, og det var et af målene ved udgangen af sæsonen at komme tilbage i GP-serien. Det var så godt, at jeg fik en tid uden for serien, for nu er jeg mere sulten efter sejr. Jeg vil kæmpe for at lande i toppen af Grand Prix serien.

Udover Anders Thomsen var også Frederik Jakobsen og Rasmus Jensen med i challenge.

For Frederik endte indsatsen med en 10. plads. I hans tredje heat havde han store problemer i starten, fordi cyklen havde gravet så langt ned i slammasserne at han styrtede da startsnoren gik op, og derefter blev han udelukket fra omstarten af den italienske dommer Guiseppe Grandi.

For Rasmus Jensen gik det heller ikke godt denne aften. Ham og hans mekaniker forsøgte virkelig alt for at finde det rigtige setup, men det skulle ligesom ikke blive hans aften. Med i alt 6 point i alt landede Rasser Racing på en for ham ikke tilfredsstillende 12. plads.

Udover er Anders Thomsen kunne Brady Kurtz, Dominik Kubera und Max Fricke sikre sig de resterende direkte pladser til Grand Prisen serien 2025.

Den strålende SGP sejrherre af SGP challenge Bray Kuertz sagde på pressekonferencen.

– De hårde betingelser passer normalt godt til mig. Jeg var hurtig i år overalt i Europa. Og da jeg så at det var meget vådt og brutalt, så det ud som Belle-Vue banen i regn! (Manchester) Jeg gør mig ikke nogen større bekymringer på en svær bane, og jeg tænker, at det er til min fordel.

Køreren å tredjepladsen var Dominik Kubere. Han var ovenud lykkelig over at kunne blive i serien. Det var første år han deltog i GP-serien Det har været hårdt for ham, da de fleste baner var nye for ham. Han har samlet sig meget nyttig erfaring i denne sæson og går med fuld kraft ind i den nye sæson.

Resultat:

1. Brady Kurtz (AUS) 13 Point., 2. Anders Thomsen (DK) 12, 3. Dominik Kubera (PL) 11, 4. Max Fricke (AUS) 11, 5. Jacob Thorssell (S) 10, 6. Kevin Wölbert (D) 8, 7. Przemyslaw Pawlicki (PL) 8, 8. Kacper Woryna (PL) 7, 9. Jan Kvech (CZ) 6, 10. Frederik Jakobsen (DK) 6, 11. Patryk Dudek (PL) 6, 12. Rasmus Jensen (DK) 6, 13. Kai Huckenbeck (D) 5, 14. Jaimon Lidsey (AUS) 4, 15. Tom Brennan (GB) 4, 16. Paco Castagna (I) 3, 17. Jan Macek (CZ) 0