DANMARK samlet 2’er i Masterkids
Mens andre brugte sommerferien på stranden eller i hængekøjen, stillede 17 seje danske kørere til start ved Masterkids 2019 og viste, at Danmark er med den absolutte top!
Hele 51 lande var repræsenteret ved årets Masterkids i Verdun i Frankrig, men kun én enkelt nation – USA – kunne overgå danskernes præstationer.
De danske drenge og piger blev samlet nr. 2, og sørgede dermed for at gøre de rød-hvide farver ære på flotteste vis.
Nikolaj Elmose blev nr. 3 i MX open, Filip Legaard Henriksen blev nr. 3 i 125 klassen, Tobias Caprani blev nr. 2 i 85cc klassen, og Anna Legaard blev bedste pige i 85 klassen.
Stort tillykke til alle de dygtige danske kørere!
Tak til sponsorerne for de flotte trøjer. Anders Green Easy MX, Martin Henriksen MIS recycling, Joan Kold Andersen Oneoone, Henrik Mortensen Eurol, samt Black Sheep MX soap.